Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsvarets lastbiler endte i diktaturstat

Forsvarets aflagte lastbiler er endt i hænderne på et af verdens mest brutale og undertrykkende regimer, Eritrea. Regler for videresalg af militært udstyr er utilstrækkelige, mener flere partier.

Det danske forsvar har i årevis tjent flere hundrede millioner kroner på at sælge brugte kampvogne, lastbiler og andet aflagt udstyr til både private og professionelle købere. Men ikke alt udstyret ender hos fredelige regeringer eller uskyldige erhvervs­drivende.

Mindst 12 af Forsvarets brugte lastbiler er havnet hos militæret i Eritrea, der er kendt som et brutalt og undertrykkende diktatur. Det viser en gennemgang af FN-dokumenter og salgsmateriale fra Forsvaret.

Eritrea er berygtet for systematisk krænkelse af menneskerettighederne, udøvelse af tortur og har været under anklage for at bevæbne den islamistiske terrorgruppe al-Shabaab i Somalia.

Ifølge FN er handlen et brud på våben­embargoen mod Eritrea, der bl.a. betyder, at man ikke må forsyne styrets militær med våben eller udstyr, der kan bruges til militære formål.

Det er en alvorlig sag, siger Henrik Ø. Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

»Hvis et land først er blevet ramt af sådan en embargo, har man haft fingrene grundigt nede i kagedåsen på en meget dårlig måde. Hvis de regimer så alligevel er i stand til at skaffe sig militært udstyr – eller i dette tilfælde lastbiler – så kan de opretholde evnen til at gøre de dårlige ting, vi ikke vil have, de gør,« siger han.

Det er ikke det danske forsvar, der er mistænkt for brud på våbenembargoen, men derimod to norske mellemmænd. Ifølge FN og den norske efterretningstjeneste PST har de brudt våbenembargoen. Begge nægter sig skyldige.

Ekspert: Salg bør stoppes

Lastbilerne er solgt som civile lastbiler og var ifølge Forsvaret ikke udstyret med våben, panser eller andet, der har karakter af våben eller et militært køretøj. Når det alligevel kan være i strid med våbenembargoen, skyldes det især, at lastbilerne er endt hos en mand, der ifølge FN er agent fra Eritreas militær.

David Kinsella, professor i international politik på Portland State University, har skrevet bøger om de netværk, der styrer den globale handel med våben og udstyr. Han forklarer, hvorfor selv civile salg kan være et problem.

»Alt, der assisterer regimets evne til at undertrykke befolkningen, bør stoppes. Brugte militære lastbiler, der har fået fjernet for eksempel teknisk udstyr og våben kan få det genetableret – og selv hvis det ikke kan – så kan det stadig blive brugt til at transportere militær- og sikkerhedsaktiver,« siger David Kinsella.

Det danske forsvar blev i 2012 og 2013 orienteret om sagen, da de norske myndigheder henvendte sig. Ifølge Bjarke Heiberg-Iürgensen, salgschef i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), var der ikke grund til at tro, at lastbilerne ville havne i hænderne på de forkerte, dengang man solgte dem til nordmanden.

»Sagen er et norsk anliggende, og vi har solgt til en mand i Norge, som har solgt det videre til en mand, der har sendt dem til Eritrea. Det er selvfølgelig ikke hensigts­mæssigt, men vi kan ikke forhindre andres regel­overtrædelser. Konstateres der potentielle lovovertrædelser, så kan vi, som vi har gjort i denne sag, forsøge at undgå gentagelser,« siger han.

Minister kaldes i samråd

På Christiansborg kræver flere partier nu, at procedurerne omkring Forsvarets salg af brugt udstyr strammes op.

Forhenværende udenrigsminister Martin Lidegaard (R) kalder det »en meget principiel sag« og efterlyser en klar politik om, hvem der sælges udstyr til.

»Der er ingen tvivl om, at inden for det her område med brugte våben og brugt militært udstyr vrimler det med brodne kar og fordækte stråmænd. Det kalder på en mere aktiv politik i forhold til, hvem man sælger til i første led – også selv om der ikke er begået noget juridisk forkert her,« siger han.

Socialdemokraternes forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen (S) er enig:

»Man må kunne finde ud af at få en garanti fra de her mellemhandlere,« siger Henrik Dam Kristensen (S).

Enhedslisten kalder forsvarsministeren i samråd og vil have klarhed over, hvorvidt andet materiel er havnet hos de forkerte, siger udenrigsordfører Nikolaj Villumsen (EL).

»Det her kalder på en opstramning af reglerne. Det er mig uforståeligt, at dette kan finde sted. Her er det oplagt at sørge for, at man har styr på, at den man sælger til, ikke sælger det videre til brutale diktaturer eller lande under embargo,« siger han.

Det har ikke været muligt at få et interview med forsvarsminister Peter Christensen (V), men han skriver i en mail, at Forsvarets materiel ikke skal havne i embargo-lande, også selv om der er tale om civile køretøjer, og at vi »skal søge at minimere risikoen for, at noget tilsvarende sker.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.