Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsvaret har fortiet danske kugler mod civile i Afghanistan

Et antal civile afghanere formodes ramt under kamp mellem Talebanoprørere og danske soldater i november. Men fordi tabene ikke kunne bekræftes, rapporterede forsvaret ikke om episoden.

De danske styrker i Helmand provinsen i Afganistan.
De danske styrker i Helmand provinsen i Afganistan.

Midt i november sidste år blev et ukendt antal civile på en markedsplads i det sydlige Afghanistan fanget i krydsild og ramt, da Talebanoprørere og danske styker kom i åben kamp.

På mindre end 50 meters afstand skød taleban med håndvåben og raketdrevne granater gennem de civile afghanere mod 12 danske soldater, der omgående skød tilbage gennem de civile på markedspladsen. Chefen for den danske spejdereskadron, major Christian Mogensen, der kom til stede under den timelange efterfølgende ildkamp, siger til Berlingske Tidende, at civile blev ramt, men at det er uvist om de blev ramt af Talebans eller danske projektiler.

Få oplysninger

Oplysningen om danske soldaters mulige skader på civile blev ikke rapporteret hverken til Hærens Operative Kommando eller oplyst i forsvarets løbende informationer til offentligheden. I en kortfattet rapport om kampen ved landsbyen Dahaneh den 14. november oplyser Hærens Operative Kommando på sin hjemmeside kun, at kampen blev afsluttet med hjælp af et amerikansk flyangreb på oprørerne, og at ingen danske soldater eller materiel var kommet noget til.

Chefen for den samlede danske styrke i det sydlige Afghanistan, oberstløjtnant Hans-Christian Mathiesen, der i det daglige er chef for den samlede opklaringsbataljon på Bornholm, begrunder tavsheden om de danske soldaters mulige drab eller skader på civile med det forhold, at oplysningerne ikke er bekræftede.

»Jeg er godt klar over, at civile tab er interessant i den hjemlige offentlighed. Men formodninger rapporterer jeg simpelthen ikke,« siger Hans-Christian Mathiesen.

I Hærens Operative Kommando er chefen for operationer, oberst Henrik Sommer, enig i, at styrkecheferne ude i verden ikke skal rapportere om formodninger. I det konkrete tilfælde var det tilstrækkeligt, at den nøgne beskrivelse af skudvekslingen gennem civile på markedspladsen gav en idé om, at der kunne være civile tab, forklarer Henrik Sommer.

Chefen for det Dansk Institut for Militære Studier, Mikkel Vedby Rasmussen, mener derimod, at de udsendte styrker skal fortælle også om det, man kun har en fornemmelse af sker.

»Gør man ikke det, bliver det brugt mod én. Vi ved, at Taleban er meget bevidst om, at de vestlige styrker er følsomme på spørgsmålet om civile tab. Derfor er det meget vigtigt at være åbne om, hvad det er for en krig, vi kæmper og om de desværre uundgåelige civile tab. Jeg tror derfor ikke, at man skal stille for høje krav til, hvad man kan vide.«

Men forudsætningen for, at forsvaret og de enkelte soldater vil fortælle også om det, de ikke er helt sikre på, er, at de kan fortælle med tryghed, tilføjer Mikkel Vedby Rasmussen.

»Der kan man sige, at debatten om Guldbrandsens film »Den hemmelige krig« må give soldater, der er udsendt, en grim smag i munden. De kan gøre, hvad de tror er rigtigt den ene dag, og den næste dag er de ofre for spørgsmål i Folketinget. I sådan en verden tror jeg heller ikke, at jeg ville fortælle, hvad jeg ikke vidste 100 procent sikkert uden at have konsulteret min advokat forinden,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.