Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsvarer venter dom i Ry-sagen 1. maj

Retssagen mod fire drenge fra Ry, der er tiltalt for benzin-overfald, begynder i næste uge.

Arkivfoto: De fire tiltalte drenge i den såkaldte Ry-sag kommer for retten den 18. april efter overfaldet ved Mølleskolen tidligere på året.
Arkivfoto: De fire tiltalte drenge i den såkaldte Ry-sag kommer for retten den 18. april efter overfaldet ved Mølleskolen tidligere på året.

De fire tiltalte drenge i den såkaldte Ry-sag kommer for retten den 18. april. Og en af forsvarsadvokaterne forventer ifølge DR Østjylland, at der falder dom den 1. maj.

Retten behandler nemlig sagen den 18. april og 1. maj, meddeler Retten i Horsens nu. Sydøstjyllands Politi oplyser, at retssagen kommer til foregå for åbne døre.

De fire drenge, der er varetægtsfængslet for at have kastet en brændende flaske benzin mod en skolekammerat i Ry, er sigtet efter den groveste voldsparagraf. Det er vold under særdeles skærpende omstændigheder, men anklagemyndigheden har droppet den indledende sigtelse for drabsforsøg.

Overfaldet fandt sted i februar, og drengen blev forbrændt på store dele af kroppen, da der blev kastet en brændende flaske med benzin mod ham ved idrætshallen i Ry.

En af forsvarerne, Jytte Storgaard, forventer, at der falder dom den 1. maj.

De fire drenge er tiltalt for at have udført overfaldet »i forening«.

»Det er en strafskærpende omstændighed ifølge Straffeloven at være flere om en forbrydelse. Så straffes der faktisk hårdere,« siger Jytte Storgaard til DR Østjylland.

»Men nu skal vi huske, at alle fire drenge har sagt, at de ikke kan erkende sig skyldige. Inden vi snakker straf, skal de dømmes først – og det går jeg ud fra, at de ikke bliver.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.