Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsvarer skal betale 90.000 tilbage til klient

Erbil Kaya skal betale penge tilbage til klient i Aalborg - glemte at sige, at han boede i København.

Vestre Landsret har bestemt, at Erbil Kaya skal betale 90.000 tilbage til klienten.
Vestre Landsret har bestemt, at Erbil Kaya skal betale 90.000 tilbage til klienten.

Den kendte forsvarsadvokat Erbil Kaya kommer til at betale knap 90.000 kroner tilbage til en klient, han var beskikket for i en straffesag ved Retten i Aalborg. Det er resultatet af en dom afsagt af Vestre Landsret.

Klienten betegner sig selv som stik-i-rend-dreng for Bandidos-rockere og var i 2011 fængslet i en større rocker-sag.

Under en gårdtur gav Bandidos-lederen Kristian Nyholm Meyer ham det råd, at han skulle bede retten om at beskikke Erbil Kaya som forsvarer.

Ifølge Advokatrådets etiske regler skal en advokat i et såkaldt åbningsbrev til en ny klient gøre klart og tydeligt opmærksom på, hvad salæret forventes at blive, og hvilke omkostninger der kan løbe på. Erbil Kaya oplyste om timeprisen, men nævnte ikke, at han boede i København og ikke i Jylland.

Klientens nye forsvarer gjorde ham opmærksom på, at han kunne risikere en kæmperegning, fordi Erbil Kaya kom fra København.

Og ganske rigtigt. Efter landsrettens dom fik klienten en regning, der indeholdt de 89.000 kroner for kørsel og andre udlæg.

Statskassen lagde ud, og siden har klienten afdraget gælden med 250 kroner om måneden.

I 2012 klagede klienten til Advokatnævnet, som gav Erbil Kaya en bøde på 10.000 kroner.

Derefter har der været et opgør ved domstolene om de cirka 90.000 kroner. Retten i Aarhus frifandt Kaya, men den afgørelse har Vestre Landsret netop ændret.

Landsretten lægger til grund, at Erbil Kaya burde have indset, at forsvarerudgifterne ville blive væsentligt forøget på grund af hans bopæl i København. Det burde han have oplyst sin klient om.

Derfor skal han refundere sin tidligere klient hele beløbet i den takt, han afdrager på gælden til det offentlige. Hertil kommer sagsomkostninger med 27.000 kroner.

Forsvareren, der er partner i TVC Advokater, er også i andre tilfælde gået over stregen, mener Advokatnævnet.

For eksempel da han opsøgte en rumænsk mand i arresten, selv om han ikke var beskikket for ham. Handlingen udløste en bøde på 40.000 kroner sidste år. Erbil Kaya er uenig i sanktionen og har indbragt den for retten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.