Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsvarer om bandeleder: Min klient er ikke almen farlig

Retten i Holstebro behandler en sag, hvor en 51-årig mand risikerer en forvaringsdom.

Danny Abdalla er tiltalt for blandt andet voldtægt, skyderier og afpresning og risikerer en forvaringdsom.
Danny Abdalla er tiltalt for blandt andet voldtægt, skyderier og afpresning og risikerer en forvaringdsom.

Selv om det er Retslægerådets vurdering, at den 51-årige bandeleder Danny Abdalla kan idømmes en forvaringsdom, mener hans forsvarer, at retten skal se bort fra den anbefaling.

»Forvaring skal sikre almenvellet mod, at de lider overlast. Det skal sikres, at Danny ikke overfalder nogen igen. Men i den her sag er ingen af de involverede tilfældige.«

»Derfor er han efter min opfattelse ikke almen farlig. Uanset hvad Retslægerådet skriver, er han ikke farlig for almenvellet,« siger forsvarer Rasmus Amandusson mandag ved Retten i Holstebro.

Danny Abdalla hævder, at han er leder af den jyske bande Den Internationale Klub. Han er tiltalt for blandt andet voldtægt, skyderier og afpresning.

Abdalla skal ifølge anklageskriftet blandt andet have grebet fat om ekskærestens hals og fastholdt hendes arme og ben for at tiltvinge sig sex med hende, mens hun grædende skubbede imod.

En lignende voldtægt skal være gået ud over ekskærestens veninde.

Han er desuden også anklaget for et narkoforhold, afpresning og våbenbesiddelse

Det er specialanklager Lise Hebsgaard, der kræver, at den tiltalte idømmes forvaring.

Retslægerådet er kendt som den øverste lægefaglige myndighed herhjemme. Det er dog ikke ren automatik, at domstolen lytter blindt til rådets anbefalinger.

Det så man senest mandag, hvor en 17-årig pige fra Kundby blev idømt otte års fængsel ved Østre Landsret for terrorplaner, på trods af at Retslægerådet anbefalede, at hun skulle idømmes forvaring.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.