Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsvarer i brandsag: Det udviklede sig ekstremt uheldigt

Synet af en molotovcocktail skulle skræmme 16-årig, ikke ramme ham, lyder det fra forsvarsadvokat.

Synet af en molotovcocktail skulle skræmme 16-årig, ikke ramme ham, lyder det fra forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen.
Synet af en molotovcocktail skulle skræmme 16-årig, ikke ramme ham, lyder det fra forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen.

Det var ikke meningen, at en brandbombe skulle ramme en 16-årig dreng fra Ry, der blev forbrændt på store dele af kroppen.

Det siger forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen, da han mandag eftermiddag tager fat på sin procedure i sagen ved Retten i Horsens.

Han repræsenterer en 16-årig dreng, der af de tre andre tiltalte er udpeget som ham, der medbragte to tomme vodkaflasker, fyldte benzin på dem og antændte dem.

Michael Juul Eriksens klient har selv forklaret, at han fik overrakt en flaske, der allerede var blevet tændt af en af de medtiltalte.

Han holdt flasken et kort øjeblik, hvorefter han tabte den, fordi den blev for varm.

Ifølge forsvareren er det ikke bevist, at hans klient kastede brandbomben - og slet ikke, at han havde forsæt til det.

Når hans klient overhovedet havde medbragt to flasker med benzin, var det ifølge forsvareren udelukkende for at skræmme det 16-årige offer.

»Meningen var at skræmme, men det udviklede sig ekstremt uheldigt,« siger Michael Juul Eriksen.

Brandbomben antændte den 16-åriges bukser, og han blev forbrændt på ben, lår, højre hånd og i ansigtet.

En retsmediciner har mandag forklaret, at ofret blev forbrændt på sammenlagt 20 procent af kroppen.

Han blev indlagt i kritisk tilstand, men takket været hurtig behandling blev ofret erklæret uden for livsfare.

Anklager Anna Holm Christensen går efter at få alle fire tiltalte dømt i forening for vold af særlig farlig karakter.

Ifølge anklageren bør det udløse en straf på halvandet års fængsel - dog med mulighed for at gøre hovedparten af dommen betinget.

Da drengene allerede har siddet varetægtsfængslet i tre måneder, er de mandag blevet løsladt og genforenet med deres familier.

Beslutningen om løsladelse er begrundet i, at de tiltalte ikke længere udgør en risiko for at påvirke hinandens eller vidners forklaringer.

Retten ventes at afsige dom i sagen torsdag eftermiddag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.