Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forstå sagen, der udløste en Cavlingpris til Berlingskes journalister

Tre journalister fra Berlingskes Gravegruppe modtog fredag eftermiddag Cavlingprisen for deres afdækning af den såkaldte Kvælstofsag. Sagen splittede blå blok på Christiansborg, kostede daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) jobbet og udløste kritik fra både EU-Kommissionen og et flertal i Folketinget. Læs mere om sagen her.

Lindholm Å mellem marker nord for Aalborg. Et notat i afdækningen af Kvælstofsagen viser, at Statsministeriet allerede tidligt i forløbet fulgte med i landbrugspakkens tilblivelse. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2015)
Lindholm Å mellem marker nord for Aalborg. Et notat i afdækningen af Kvælstofsagen viser, at Statsministeriet allerede tidligt i forløbet fulgte med i landbrugspakkens tilblivelse. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2015)

Hvordan kan regeringen tillade landmændene at udlede mere kvælstof i miljøet - og samtidig hævde, at miljøet får det bedre?

Dét spørgsmål var udgangspunktet for Berlingskes undersøgelse af regeringens landbrugspakke fra december 2015, der som en økonomisk håndsrækning til det kriseramte landbrug blandt andet tillod landmænd at sprede mere gødning. En undersøgelse, der i løbet af få uger kastede blå blok på Christiansborg ud i dyb krise, kostede daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) jobbet og senere fik EU-kommissionen til at kaste yderst kritiske blikke på den danske pakke.

For det passede ikke, når regeringen i svar til Folketinget og til offentligheden hævdede, at miljøet »gik i plus« med landbrugspakken. Det regnestykke, som ministeren fremlagde som dokumentation, indeholdt nemlig miljøvenlige effekter helt tilbage fra 2013. Reelt ville der altså blive udledt mere kvælstof til havmiljø og grundvand de første tre år af pakkens løbetid, kunne Berlingske afdække i februar.

Og det var en ikke ubetydelig detalje. EU-reglerne siger, at medlemslandene ikke må forringe miljøets tilstand i bare et enkelt år. Derfor var det vildledende at regne som regeringen gjorde, erklærede syv af landets topforskere på området ved en efterfølgende høring i Folketinget. Siden gik EU-kommissionen ind i sagen og skrev bekymret til regeringen, at Danmark risikerede at bryde hele tre direktiver med landbrugspakken.

Afsløringen kastede blå blok ud i en ugelang krise. De konservative havde på forhånd erklæret, at de kun ville lægge stemmer til landbrugspakken, hvis den ikke skadede miljøet. Derfor erklærede de deres mistillid til Eva Kjer Hansen, hvilket kastede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ud i svære diplomatiske øvelser for at redde sin minister. Efter flere dages frugtesløse samtaler med de konservative på Marienborg, ledsaget af trusler om nyvalg, valgte Eva Kjer Hansen til sidst at trække sig som minister. Hun blev afløst af Esben Lunde Larsen (V), som siden måtte give flere indrømmelser med den såkaldte naturpakke, der indeholdt flere penge til miljøet som kompensation for landbrugspakken.

 

Siden kunne Berlingske afdække, at regeringen på forhånd var tydeligt advaret mod at gennemføre landbrugspakken. Advarslerne kom fra regeringens egne embedsmænd, der i interne notater til regeringens topministre skrev, at regnemetoderne med stor sandsynlighed ville være i strid med EU-reglerne. Advarslerne blev imidlertid kun videregivet til de øvrige partier bag landbrugspakken i overordnede og upræcise formuleringer. Det fik i sommer et overvældende flertal i Folketinget til at give regeringen en stor næse, hvor man »kritiserede skarpt«, at centrale ministre havde tilbageholdt de vigtige advarsler.

Berlingskes dækning affødte flere andre historier. Blandt andet kom det frem, at flere af de forskere, der havde leveret de bagvedliggende beregninger til landbrugspakken, havde følt sig presset til at levere resultater, der satte pakken i et mere miljøvenligt lys.

Desuden havde regeringen ifølge eksperter i offentlighedsloven censureret udleverede aktindsigter til Berlingske i strid med loven. Ifølge reglerne skal der i vid udstrækning gives fuld aktindsigt i miljøoplysninger, men det havde regeringen ikke gjort, da man udleverede kraftigt censureret materiale til avisens journalister. Afdækningen fik Folketingets Ombudsmand til at indlede en undersøgelse af sagen, der fortsat verserer.

Sagen om landbrugspakken er fortsat et stridspunkt mellem EU-kommissionen og regeringen. Allerede nu står det klart, at en del af prisen for at få pakken godkendt er, at danske landmænd skal så flere efterafgrøder og udlede mindre fosfor end planlagt. Desuden risikerer Danmark at miste den såkaldte kvægundtagelse, der tillader danske landmænd at udlede mere gødning, hvis de lever op til nogle miljøkrav. Ordningen er et tocifret millionbeløb værd for de danske kvægbønder årligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.