Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forstå slagsmålet om lærernes arbejdstid

Med et lovindgreb forandrede lærernes arbejdstid sig i 2013. Nu kræver en samlet fagbevægelse en ny aftale.

Med et lovindgreb forandrede lærernes arbejdstid sig i 2013. Nu kræver en samlet fagbevægelse en ny aftale.
Med et lovindgreb forandrede lærernes arbejdstid sig i 2013. Nu kræver en samlet fagbevægelse en ny aftale.

Lærernes arbejdstid er blevet et centralt stridspunkt i forhandlingerne om nye overenskomster for de offentligt ansatte.

Se her, hvad konflikten handler om:

  • For langt de fleste lønmodtagere på det offentlige og private arbejdsmarked i Danmark reguleres arbejdstid gennem overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.
  • Men som det er i dag, er læreres og underviseres arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb. Det kom efter sammenbrudte forhandlinger og en længerevarende lockout i 2013.
  • Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale.
  • Lærernes arbejdstid udgør 37 timer om ugen inden for en normperiode på et år. Det svarer grundlæggende til det, man havde før lovindgrebet. Denne gang kræver lærerne opgørelse af arbejdstiden med kortere interval. Det har været fremme, at de vil have en kvartalsnorm.
  • En af de afgørende forskelle mellem situationen før og efter lovindgrebet er, at der ikke længere skelnes i typer af arbejdstid for eksempel på forskellige typer af opgaver som undervisning og forberedelse.
  • Noget af det, lærerne har været utilfredse med, er, at de har fået mindre tid til forberedelse på bekostning af flere undervisningstimer.
  • Det er i højere grad op til skolelederen at tilrettelægge lærerens arbejdstid, hvor lærerne tidligere selv har haft større indflydelse.
  • Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage - mandag til fredag - i dagtimerne. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.
  • Men hvor lærerne tidligere selv kunne råde over deres arbejdstid og forberede sig derhjemme, er der i lovindgrebet krav om tilstedeværelse på skolen i hele arbejdstiden.
  • Desuden er der en række andre bestemmelser i loven. For eksempel betales lærerne 14 timers løn per døgn, når de er på lejrskole.
  • I praksis er der rundt om i kommunerne indgået mange lokale aftaler om arbejdstid for lærerne, hvis arbejdstid derfor ikke er reguleret af loven.
  • Ifølge Danmarks Lærerforening har 72 af de 98 kommuner indgået en lokalaftale om arbejdstiden.

Kilde: Lov 409, Danmarks Lærerforening samt Notat om lærernes arbejdstid fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) ved Københavns Universitet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.