Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskerfund baner vej til at behandle depression og adhd

Forskere har fundet struktur på enzym, som baner vejen for at fremstille medicin, der kan behandle lidelserne.

København: Der er jubel og glade dage blandt forskere på DTU Kemi i Danmark og Oxford Universitetet i England.

De har nemlig gjort et fund, der betyder, at man fremover kan fremstille medicin, der kan behandle en lang række sygdomme, som blandt andet forhøjet blodtryk, depression, skizofreni og adhd.

Efter at have forsøgt i årtier, har forskerne fundet den eksakte struktur på et enzym - dopamine β-hydroxylase - der styrer omdannelsen af signalstoffet dopamin til noradrenaline, som er med til at regulere blandt andet hukommelsen og humøret.

Og det er et banebrydende fund, siger lektor på DTU Kemi Hans Mølager Christensen.

- Det er et stort fund og en meget vigtig brik på vej til løsningen af en række sygdomme. Vi har løst strukturen af et meget spændende enzym, som styrer omdannelsen af to af kroppens vigtigste signalstoffer.

- De er helt centrale for regulering af vores adfærd eksempelvis vores præstation under stress.

Han fortæller, at hver enkelt sygdom kan forklares som værende et meget kompliceret puslespil, men nu har forskerne altså fundet en meget central brik til at løse puslespillet med.

- Det vil stadig tage mange år, men nu får vi noget nyt at arbejde ud fra. Det, der har motiveret os, er, at vi har vidst, at hvis vi kunne finde den her brik, så ville vi på sigt kunne hjælpe millioner af mennesker, siger Hans Mølager Christensen.

- Vi er nu kommet tættere på at forstå en lang række sygdomme, og hvordan vi behandler dem. Og det er meget stort.

Projektet blev startet tilbage i 2006, og i alt syv forskere fra både Danmark og England har været tilknyttet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.