Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere vil skrive menneskets forhistorie fundamentalt om

Forskere hævder sensationelt, at Nordamerika var befolket af mennesker allerede for 130.000 år siden. DNA-jægeren Eske Willerslev er skeptisk, men er påstanden sand, må historien om mennesket skrives radikalt om.

Allerede for 130.000 år siden var der mennesker i Nordamerika. Det vil sige hele ti gange længere tilbage i tiden, end den gængse viden siger.

Sådan lyder en række amerikanske forskeres stærkt opsigtsvækkende påstand i en ny artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.

»Hvis de har ret, vil det ikke bare i fundamental grad ændre vores forståelse af, hvordan Amerika blev befolket. Det vil også fundamentalt ændre vores opfattelse af, hvordan mennesket som sådan spredte sig over jorden.«

Sådan lyder analysen fra den fremtrædende danske professor og DNA-jæger Eske Willerslev, der tidligere har forsket indgående i de første amerikanere og deres genetiske oprindelse.

Men Willerslev er også skeptisk:

»Hvis man fremfører så ekstravagante påstande, kræver det exceptionel stærk bevisførelse. Det mener jeg ikke, de har leveret.«

Baggrunden er et imponerende fund, der blev gjort helt tilbage i 1992 i San Diego i Californien. Under udgravning til en vej stødte man på velbevarede rester af knogler og stødtænder fra Nordamerikas svar på den uddøde mammut, mastodonten.

Allerede dengang mente forskere, at der var tegn på forhistorisk menneskelig aktivitet i laget med knogler. Men man var ikke i stand til at foretage en præcis datering af knoglerne.

Det har videnskabsfolk fra San Diegos naturhistoriske museum angiveligt gjort nu med brug af en helt ny og avanceret analysemetode. Og deres sensationelle svar lyder: 130.000 år plus/minus 10.000 år.

Der er flere årsager til, at museumsfolkene ser tegn på menneskelig aktivitet. Den vigtigste er, at der nær mastodont-resterne blev fundet fem store og runde sten, som blev brugt til at flække knoglerne med, hævder forskerne.

Amerikanerne gjorde sig den ulejlighed at drage til Tanzania, hvor de flækkede elefantknogler med tilsvarende sten. Hvorefter det viste sig, at knoglerne revnede i mønstre, der var næsten identiske med de oldgamle mastodont-rester.

Dertil kommer, at knogler og stødtænder blev fundet i noget, der lignende et organiseret snarere end tilfældigt mønster.

Men alligevel: 130.000 år gamle spor af mennesker i Californien. Det er, som Eske Willerslev fastslår, en »vild påstand«, og er den sand, rejser den en tsunami af opfølgende spørgsmål. Herunder:

Hvem var de? Hvor kom de fra? Hvordan kom de til Amerika?

Ifølge Thomas Mailund, lektor på Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet og ekspert i fortidsmenneskers oprindelse, kan det »næppe« have været moderne mennesker som os, Homo sapiens.

»Så skulle vores forfædre have forladt Afrika på et væsentligt tidligere tidspunkt, end man normalt antager. Til gengæld havde andre menneskearter langt tidligere spredt sig ud over Europa og Asien, herunder neandertalere, denisovaer og Homo erectus. Så hvis der var mennesker i Amerika for 130.000 år siden, kunne de have været beslægtet med dem,« siger han og understreger, at neandertalere var i stand til at nedlægge store pattedyr, såkaldt megafauna, med spyd, som de på nært hold jog ind i byttet.

Han vil endda ikke udelukke, hvis forskningsresultatet altså er sandt, at der kan være tale om et særligt nordamerikansk fortidsmenneske, som udviklede sig i en selvstændig retning fra eksempelvis en asiatisk stamfader.

Men også Thomas Mailund er skeptisk:

»En artikel behøver ikke behøver at være sand, fordi den bliver offentliggjort i Nature. Det viser bare, at man ikke umiddelbart har kunnet finde noget, der er galt med den, og at alt skal undersøges nærmere.«

Begge eksperter mener, at de oldgamle amerikanere i givet fald må være vandret stort set tørskoet fra Asien til Nordamerika.

Ved afslutningen af den seneste istid for ca. 15.000 år siden var verdenshavene omtrent 100 meter lavere end i dag, fordi enorme mængder vand lå bundet som kilometertyk is på land. Dermed var Sibirien og Alaska landfaste via den såkaldte Beringia-landbro, som »moderne« mennesker benyttede sig af dengang.

En tilsvarende landbro eksisterede formentlig også op til afslutningen af den forrige istid for ca. 130.000 år siden, og den kan kuldetolerante fortidsmennesker have benyttet.

»Hvis neandertalere eller Homo erectus-mennesker virkelig gjorde det, højner det i endnu højere grad vores respekt for dem. De var ikke de primitive mennesker, som vi traditionelt har antaget, og de var i stand til at overleve i meget ekstreme miljøer,« siger Eske Willerslev.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.