Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere vil bruge stamceller til at dyrke reservedele til mennesker i grise

Tanken om at fremstille perfekte organer til syge mennesker i store dyr som for eksempel grise er ikke længere science fiction. Alene i USA venter titusindvis af amerikanere på nye organer.

Modelfoto: Embryonic stamceller i 3D illustration.
Modelfoto: Embryonic stamceller i 3D illustration.

For første gang er det lykkedes biologer at dyrke menneskelige stamceller i grisefostre, og dermed er muligheden for at udvikle menneskelige organer i dyr med henblik på en senere transplantation rykket fra science fiction til den virkelige verden.

Forskerne sigter efter en frem­gangs­måde, hvor de genererer stamceller fra en patients hud og siden dyrker det ønskede organ i et stort dyr som eksempelvis en gris, inden de høster det til transplantation tilbage i patientens krop. Da organerne vil være frembragt af patientens egne celler, vil der ikke være nogen nævneværdig fare for immun afvisning.

De grise, som skal anvendes til at frembringe menneskelige organer, vil være eksempler på kimærer – altså mytologiens fabeldyr, som består af flere forskellige genomer. De vil blive skabt ved at implantere menneskelige stamceller i et grisefoster på et tidligt stadium, så dyret vil rumme en blanding af grise- og menneskeceller.

Et hold biologer ved Salk Institute, som ledes af Jun Wu og Juan Carlos Izpisua Belmonte, har for første gang demonstreret, at menneskelige stamceller kan bidrage til at udvikle grisens væv på trods af, at der er 90 millioner års evolution mellem de to arter.

En anden gruppe under ledelse af Tomoyuki Yamaguchi og Hideyuki Sato fra Tokyos universitet og Hiromitsu Nakauchi fra Stanford i Californien har behandlet diabetes i mus ved at indsætte bugspytkirtler af muse­celler, der var dyrket i en rotte.

De to forsøg demonstrerer muligheden af at dyrke menneskelige organer i andre dyr, selv om målet stadig ligger et stykke ud i fremtiden.

»Jeg synes, der her er tale om principielt meget lovende arbejde,« siger Rudolf Jaenisch, som er ekspert i stamceller ved Whitehead Institute i Cambridge, Massachusetts.

Uheldige konsekvenser

Der er stadig en række tekniske og etiske hurdler på vejen, men forskningen skrider frem godt hjulpet af den akutte mangel på organer. I USA alene står omkring 76.000 mennesker på venteliste til en transplantation. Det kan virke kontroversielt at fremavle kimærer – især med menneskelige celler – i betragtning af, at forsøgsdyrene kan vise sig at blive menneskeliggjorte på uhensigtsmæssige måder. Det kunne for eksempel ske, hvis menneskelige celler skulle trænge ind i grisens hjerne og give den visse menneskelige egenskaber. Det er de færreste, der ønsker at se en talende gris.

En anden uheldig konsekvens kunne være, at menneskeceller skulle indgå i grisens reproduktive væv. Det er nok de færreste, som brænder efter at se resultatet af en forening mellem en orne med menneskelig sæd og en so med menneskelige æg.

Indsættelse af menneskelige stamceller i abefostre blev forbudt i 2009 og er det fortsat, fordi aber med deres nære evolutionære forbindelse til mennesker lettere vil kunne få ændringer i hjernemassen af de menneskelige celler.

Biologernes interesse i kimærer er blevet næret af den begrænsede succes, man har haft med at fremstille medicinsk anvendeligt væv fra stamceller, som er blevet dyrket i laboratorier.

Anvendelige stamceller blev første gang udvundet af menneskelige fostre i 1998 og fra væv af et voksent menneske i 2007. Begge gange var der håb om, at cellerne kunne konverteres til terapeutisk væv ved kunstigt at udsætte dem for den samme sekvens af naturlige kemikalier, som i levende fostre får dem til at danne hjerte, hjerne, lunger og andre organer. Men ingen ved præcis, hvilken sekvens af kemikalier der skal til for at generere de forskellige typer væv i organerne. Og det kan meget vel være grunden til, at forsøg med stamceller endnu ikke har levet op til løfterne. Nogle biologer mente derfor, at det ville være mere hensigtsmæssigt at dyrke stamcellerne i fostre, hvor de ville blive udsat for den naturlige sekvens af kemikalier.

»Inden for de seneste 18 år har hundredvis af laboratorier verden over forsøgt at skabe forskellige typer celler fra menneskelige, pluri­potente stamceller i en petriskål med en række forskellige faktorer,« fortæller dr. Izpisua Belmonte.

»Men den anvendte cocktail er ikke identisk med den, som cellerne oplever i et foster. Så jeg tænkte: Hvorfor ikke lade naturen gøre arbejdet?«

Kan kurere diabetes

Dr. Izpisua Belmonte og dr. Nakauchis hold har begge forfulgt en strategi med at styre de menneskelige donorceller for at kunne frembringe specifikke organer i modtagerdyret. Dette er ønskværdigt af tekniske såvel som etiske grunde.

Dr. Nakauchi har deaktiveret hovedgenet for fremstilling af bugspyt­kirtler i rotter. Når stamceller fra mus indsættes i et sådant rottefoster, har fostret ingen anden mulighed end at danne sin bugspytkirtel af rene museceller i stedet for den normale blanding af muse- og rotteceller.

I praksis bestod omkring ti procent af de musebugspytkirtler, som var genereret i rotter, af rotteceller, fordi rotten bidrager med blodårerne til organet. Men blodårerne fra rotten synes hurtigt at blive erstattet, når organerne overføres til mus. Musene levede udmærket med deres nye bugspytkirtler et år efter transplantationen. De kom fra den samme indavlede stamme af donormus, så musene afviste ikke deres nye organer.

Resultatet beviser i princippet, at type 1 diabetes kan behandles ved at dyrke en bugspytkirtel fra et individs celler i et andet dyr, konkluderer dr. Nakauchi og hans kolleger.

Næste skridt er så at overføre dette eksperiment til grise, der producerer organer af en mere passende størrelse for mennesker.

Oversættelse: Lars Rosenkvist

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.