Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere: Vi spilder tiden på papirarbejde

Forskningsansatte på universiteterne bruger mere tid på administration og papirarbejde end på forskning. Det viser en undersøgelse blandt universitetsansatte ingeniører. Den begrænsede tid til forskningsarbejde går ud over Danmark som vækst- og forskningsnation, lyder kritikken.

Peter Szabo, der er lektor i kemiteknik og tillidsmand for ingeniørerne på flere af DTUs institutter, kan mærke stor frustration hos yngre kollegaer, der får relativt mange afslag på deres ansøgninger om forskningsmidler og derfor føler, at det hele går op i papirarbejde frem for forskning. Foto: Ida Marie Odgaard
Peter Szabo, der er lektor i kemiteknik og tillidsmand for ingeniørerne på flere af DTUs institutter, kan mærke stor frustration hos yngre kollegaer, der får relativt mange afslag på deres ansøgninger om forskningsmidler og derfor føler, at det hele går op i papirarbejde frem for forskning. Foto: Ida Marie Odgaard

Lektorer og professorer på de tekniske uddannelser på universiteterne bruger mere tid på at skrive ansøgninger og udfylde skemaer, end de bruger på at forske.

Dermed spilder de som eksperter og specialister deres tid på papirarbejde – i stedet for at forske og udvikle til glæde og gavn for det danske samfund.

Det når ingeniørforeningen IDA frem til efter en rundspørge blandt medlemmer ansat på universiteterne. De adspurgte svarer, at de i gennemsnit bruger 26 pct. af deres arbejdstid på administration, drift, projektansøgninger osv., mens de kun bruger 21 pct. af tiden på forskning.

Formanden for IDA, Thomas Damkjær Petersen, kalder det »forstemmende, at vores højtuddannede og bedst kvalificerede forskere skal bruge så meget tid på administration og andet arbejde i stedet for at bruge tiden på det, samfundet for alvor ville have glæde af, nemlig at forske«.

»Det er spild af gode ressourcer. Meningen må være, at de skal forske og give viden videre,« siger han.

»De behøver ikke bruge så meget tid på projektansøgninger. Det må de kunne få hjælp til. De slipper heller ikke for en vis administration, men det må derned, hvor de bruger mindre end en tocifret procentdel af deres tid på de to funktioner. Ellers er det helt til grin.«

Det er ikke kun inden for de tekniske uddannelser på universiteterne, at der bruges alt for meget tid på papirarbejde. Også på de sundhedsvidenskabelige og biomedicinske universitetsuddannelser går der stadig mere tid med at skrive ansøgninger om forskningsmidle, og med at sætte sig ind i nye regler og retningslinjer.

»Efter det seneste års voldsomme økonomiske stramninger er det ikke blevet mindre. Med færre penge til at forske for bliver der færre, som får del i midlerne. Hvis der bliver bevilget forskningsmidler til mindre end fem til ti procent, siger det sig selv, at der bruges en hel masse spildtid på en masse fantastiske ansøgninger, der aldrig bliver imødekommet,« siger professor og hjerneforsker på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet Ulrik Gether.

»På sigt kan det gå hårdt ud over dansk forskning, fordi der bliver færre ideer at omsætte. Men de alvorlige konsekvenser ses først om nogle år. Lige her og nu er det ikke noget, som kan mærkes. Når et sygehus lukker, kan det mærkes dagen efter. Med forskningen får det først effekt senere, og det glemmer politikerne alt for tit.«

Også på Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet er man bekendt med problemet.

»Der er forskellige slags papirarbejde, og noget af det kommer man ikke uden om. Hvis vi uddanner en ph.d., som koster 2,3 mio. kr., skal der en ret omfattende dokumentation til, og det tager tid, men er nødvendigt. Men vi bruger meget anden og unødig tid på papirarbejde og administration, som kunne være brugt på forskning i stedet,« siger lektor Sune Auken fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab:

»Hvis nu 90 pct. fik succes med deres ansøgninger om forskningsmidler, ville der ikke være en masse spildtid og arbejde med at skaffe penge hjem til institutionen, som ikke fører noget med sig.«

Hos ingeniørerne mener Thomas Damkjær Petersen, at de på universiteterne bør bruge »over en tredjedel af deres tid på forskning«.

Ifølge rundspørgen bruger ingeniørerne 34 pct. af tiden på undervisning og 11 pct. på bl.a. vejledning. Hvilke ifølge formanden er »ok, da den forskningsbaserede undervisning skal komme fra os«.

»Det er vigtigt for de kommende kandidater, at de får gavn af den viden, som forskerne indsamler, og som de senere skal ud at omsætte til job,« siger han.

Sværere at skaffe forskningsmidler

Sidste år fik universiteterne ca. 8,4 mia. kr. i offentligt finansierede basismidler, som de selv måtte forvalte til bl.a. forskning. Dertil kom, at forskere i 2015 i konkurrence med andre søgte om og fik cirka 3,8 mia. kr. fra offentlige kilder, på samme måde fik de to mia. kr. fra private fonde, mens de søgte og fik yderligere omkring 1,2 mia. kr. fra EU og andre kilder i udlandet.

Ifølge formand for Rektorkollegiet og rektor på DTU Anders Bjarklev er det »i dag et ufravigeligt krav til et forskerjob på et universitet at skulle søge penge«.

»Men det er alvorligt, hvis der er et billede blandt ingeniørerne af, at man bruger mere tid på et være administrator end forsker. De er uddannede til at være forskere og undervisere, og vi skal sikre, at de bruger så meget af deres tid på det som muligt,« siger han:

»Det handler om, at det i stigende grad er blevet sværere for vores ansatte af skaffe forskningsmidler. Konkurrencen er hård, og succesraten er lav. Selv om man skriver en god og relevant ansøgning og bruger tid på den, er det langt fra sikkert, den giver pote. .«

Anders Bjarklev understreger, at DTU »forsøger at skærme forskerne fra unødigt, administrativt arbejde«.

»Vi skal indsamle data til alle hånde ting, der skal registreres centralt, og meget af det vil nok blive opfattet som bureaukratiske processer,« siger han.

Underdirektør i erhvervsorganisationen DI Charlotte Rønhof ser bl.a. rundspørgen som udtryk for, at der er blevet færre forskningsmidler at søge.

»Som udgangspunkt er det en god ting med konkurrence. Det får man den bedste forskning ud af,« siger hun.

Ifølge Charlotte Rønhof vil forskerne få flere afslag på ansøgninger og må bruge mere tid på at søge om midler, fordi der er blevet sparet på Innovationsfonden og den erhvervsrettede forskning.

»I stedet burde vi hæve både basismidler og de konkurrenceudsatte midler,« mener hun:

»Er der forskningsområder, som virksomhederne virkelig efterspørger, så er det de tekniske videnskaber. Og det gør de jo, fordi de har brug for det. Vi står over for en bølge af digitalisering, og vi kommer til at tabe arbejdspladser, hvis vi ikke kommer med på materialeforskningen, produktionsforskningen osv. Set i det lys er det ikke hensigtsmæssigt, at forskerne ikke får mere forskning ud af deres tid.«

Minister vil afbureaukratisere

Som lektor i kemiteknik og tillidsmand for ingeniører på to institutter og et center på DTU er Peter Szabo »ikke overrasket« over tallene i rundspørgen. Men »procenten med forskningstid er meget lav«, som han siger.

»Forskningen på det tekniske område lever stort set udelukkende af midler udefra. Det betyder, at en forholdsvis stor del af tiden går med at skrive ansøgninger,« fortæller han:

»Det er ikke mindst til stor frustration for yngre kollegaer, der er ved at etablere sig. De får relativt mange afslag og kan føle, at det hele går op i papirarbejde i stedet for forskning.«

Ifølge Peter Szabo får cirka ni ud af ti, der ansøger Det Frie Forskningsråd om midler, afslag, og på grund af besparelser vil de i fremtiden få endnu sværere ved at få ja til deres ansøgninger.

»Altså bruges der ret meget tid på noget, der ikke bliver til noget,« mener han.

Videnskabsminister Ulla Tørnæs (V) »er helt enig i, at administration aldrig kan blive et mål i sig selv«. Derfor har hun for nylig taget initiativ til det, hun kalder et styrings-eftersyn af de videregående uddannelser, hvis formål bl.a. er afbureaukratisering.

»Jeg har bedt institutionerne om at melde ind med, hvad de kan pege på af administrativt bøvl og procedurer, og jeg er i allerhøjeste grad lydhør. Jeg går ind i diskussionen med åbent sind og vil fordomsfrit se på, hvad vi kan gøre for at skabe mere enkle og åbne processer,« siger hun:

»Men det er klart, når vi bruger omkring 30 mia. skattekroner om året på forskning og videregående uddannelse, så er vi oppe i en størrelse, hvor det kræver prioritering og dokumentation for, hvordan pengene bliver brugt.«

Ifølge Peter Szabo er en lektor i dag nødt til eksternt at søge så godt som alle midler til at forske, da der bliver længere mellem midlerne fra lektorens egen institution. Vedkommende har som udgangspunkt kun sin egen løn at gøre godt med, tilføjer han.

»Det betyder, at man som lektor altid søger efter muligheder for at skaffe midler til forskning. I perioder, hvor det er svært at finde midler, kan det føre til, at man vil føle sig presset i sin stilling.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.