Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere usikre på karrieren

Danske forskere har svært ved at se det næste trin på karrierestigen, viser ny undersøgelse. Men sådan er vilkårene, siger topforsker.

Gæsteprofessor Rune Linding (billedet) er netop vendt hjem til Danmark sammen med sin hustru efter ti års udlandsophold. LInding, der skal udføre et netværksmedicinsk studie af cancer på DTU, er en af de 33 yngre topforskere, som i dag tildeles midler af karriereprogrammet Sapere Aude.
Gæsteprofessor Rune Linding (billedet) er netop vendt hjem til Danmark sammen med sin hustru efter ti års udlandsophold. LInding, der skal udføre et netværksmedicinsk studie af cancer på DTU, er en af de 33 yngre topforskere, som i dag tildeles midler af karriereprogrammet Sapere Aude.

En fjerdedel af forskerne på danske universiteter er usikre på, hvilke krav de skal opfylde for at komme videre i deres karriere.

Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen af forskeres karriereveje.

24 procent af 1626 adspurgte forskere på alle niveauer svarer, at de slet ikke eller i mindre grad er bekendt med de kriterier, der vil blive lagt vægt på ved en ansættelse på næste karrieretrin i deres organisation.

»Især postdocer er en udsat gruppe, der ofte føler sig ladt alene af universiteterne,« siger chefkonsulent i forsknings- og innovationsstyrelsen Jesper Allerup, som har stået for undersøgelsen, der er udført i januar ved at sende e-mailspørgeskemaer ud til 3197 danske universitetsansatte forskere. Lidt over halvdelen svarede tilbage.

Postdocer er forskere, som inden for de seneste år har tages deres ph.d., og som udfører tidsbegrænsede forskningsprojekter, typisk for midler som kommer til universiteterne udefra.

»Der bliver i disse år givet mange penge til postdocer, især inden for naturvidenskaberne. Og det er meget kærkomment på universiteterne, at de kommer med deres eksterne midler. Men de mangler ofte en tilknytning til instituttet,« siger Jesper Allerup, som forventer, at videnskabsministeren om kort tid fremlægger hele rapporten..

Luft under vingerne

Den såkaldte Ståhle-rapport fra marts i år viste, at der er stor vækst i antallet af post-docer på eksterne midler inden for alle områder på danske universiteter, især teknik og naturvidenskab. De fastansatte adjunkter på samme niveau er der især blevet flere af inden for humaniora og samfundsvidenskab.

»Der er i Danmark en tendens til at tænke på ph.d. som billet til en fast stilling. Men det er en misforståelse, at man kan slappe af, når man har lavet sin ph.d. eller sin første postdoc. Man skal pakke kufferten og futte videre til et andet program. Man skal ud at trænes op og have luft under vingerne. Sådan er topforskning,« siger gæsteprofessor Rune Linding.

Han er en af de 33 yngre topforskere, som i dag tildeles midler af karriereprogrammet Sapere Aude under Det Frie Forskningsråd.

I alt gives der i denne omgang 250 millioner kroner til forskere på mellemniveauet, som er over adjunkter og postdocer, men under sluttrinnet som professor.

Antallet af netop seniorforskere og lektorer på mellemniveauet er stort set ikke steget i Danmark de seneste år.

»Det er vigtigt med stabilitet, men man skal heller ikke hvile på laurbærrene, så forskermiljøet bliver fastgroet og stagnerende. Der skal nye folk ind med friske ideer,« siger Rune Linding, der trods sine kun 37 år er pionér inden for forskningsfeltet netværksmedicin, som er en systematisk tilgang til at undersøge forskellige årsager til og mekanismer bag en sygdom.

Eliteprogrammet er vigtigt

Linding kommer tilbage til Danmark efter ti år i udlandet. Her skal han udføre et netværksmedicinsk studie af cancer.

»Det er vigtigt, at Danmark har fået et eliteprogram, som tiltrækker og fastholder de dygtigste,« siger Linding, som ikke mener, at kravene om at sælge sine projekter for at få midler sorterer gode forskere fra.

»Det er meget sjældent, at de dygtigste sidder og gemmer sig i en krog, og skulle der være en enkelt, så kommer de med på andres projekter.«

Rune Linding medbringer selv et par udenlandske medarbejdere til sit laboratorium i Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.