Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere raser over Politiken efter forsvar af omdiskuteret autisme-indlæg

Politiken har givet autismedebatten og sundhedsdebattøren Ninka-Bernadette Mauritson spalteplads, fordi »videnskaben skal udfordres«. Men det får flere forskere op i det røde felt.

Forsiden af Ninka Bernadette Mauritsons bog fra 2007, »Kernesund familie - Sådan!«. Det er sundhedsforfatteren og -debattøren, der har startet den diskussion, der nu får forskere til at sende en bredside mod dagbladet Politiken.
Forsiden af Ninka Bernadette Mauritsons bog fra 2007, »Kernesund familie - Sådan!«. Det er sundhedsforfatteren og -debattøren, der har startet den diskussion, der nu får forskere til at sende en bredside mod dagbladet Politiken.

»Videnskaben er en autoritet, der skal udfordres på samme måde, som enhver anden magtinstans’ konklusioner skal kunne klare et møde med virkeligheden«.

Sådan skrev Politikens debatredaktør, Ditte Giese, i en klumme i sidste uge. Klummen, der bar titlen »I shitstormenes tidsalder: Vi redigerer ikke avisen efter, hvad Twitter mener«, handlede bl.a. om den autismedebat, der har raset på bagkant af et indlæg, sundhedsdebattøren Ninka-Bernadette Mauritson lavede i Politiken.

Men nu tager flere forskere til genmæle. Det skriver Videnskab.dk.

»Hvad er det så, der skal bestemme, om et bygningsdesign er sikkert eller ej? At jeg tror, det er sikkert, eller at jeg faktisk har undersøgt det og testet det? Hvis jeg bare siger, at jeg synes, at en bygning ser sikker ud, selvom den er lavet af vingummibamser – så har vi et problem,« siger rektor ved DTU og formand for Danske Universiteters Rektorkollegium, Anders Overgaard Bjarklev, til Videnskab.dk.

Han mener ikke, at en persons erfaringer med kostomlægning i forhold til autisme kan tælle for det samme som gennemtestet videnskab. Man er nødt til at kunne dokumentere sine påstande, siger Overgaard Bjarklev.

Andre forskere, som Videnskab.dk har talt med, stiller sig uforstående overfor, at Politiken først vælger at ophøje såkaldt »anekdotisk evidens« til niveau med et etablerede videnskabelige synspunkter og derefter forsvarer beslutningen.

»Politiken hævder både at henholde sig til 'erfaringer' og alligevel kræve 'faglig argumentation'. De to ting er netop ikke forenelige,« siger professor MSO David Budtz Pedersen, som arbejder ved Humanomics Research Centre under Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.

Han kalder ifølge Videnskab.dk Politikens udmelding »mærkværdig« og »selvmodsigende«.

Ifølge Politikens debatredaktør, Ditte Giese, giver man spalteplads til Ninka-Bernadette Mauritsons erfaringer og autodidakte viden, fordi »god debat er kendetegnet ved uenighed«. Det skriver debatredaktøren i sin klumme.

Omvendt skriver Giese dog også, at man skal være bedre til at skilte med, hvem der udtaler sig, og på hvilket grundlag de gør det:

»Dermed skal vi også give ordet til for eksempel de hundredtusindvis af vaccineskeptikere, mælkefornægtere og økoflippere, der bor i dette land. Til gengæld skal vi også blive bedre til at varedeklarere, at konspirationer og skepsis står for egen regning, og vi skal kræve, at argumentationen ikke kun hviler på mavefornemmelser«.

I starten af juni skrev Ninka-Bernadette Mauritson i BT, at hun ved at omlægge sin families kost og smide fjernsynet ud, havde kureret sin søns autisme.

Det fik såvel Landsforeningen Autisme som en far til et barn med autisme til tasterne med tung kritik af sundhedsdebattøren. Den 8. juni lagde Politiken spalter til Ninka-Bernadette Mauritsons svar på den kritik.

En beslutning, der har affødt så meget kritik, at avisens debatredaktør fredag gik ud og forklarede årsagen. Men det medfører altså nu kritik fra forskerstanden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.