Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere overraskes: Grønland har taget på

Alt peger på, at Grønland efter et par årtiers konstant slankekur har forøget sin samlede vægt en smule i det seneste år. Men det er formentlig en enlig issvale.

I de senere år er billeder af Grønlands kælvende og storsmeltende gletsjere gået verden rundt som hofeksemplet på galopperende global opvarmning og truende havvandsstigninger.

Alt peger imidlertid på, at der samlet set ikke har været noget overordnet såkaldt massetab fra den arktiske kæmpeø i de seneste 12 måneder. Faktisk har der været en mindre is- og snetilvækst i stedet.

Grønland har med andre ord taget lidt på.

Klimaforskeren Peter Langen fra DMI udtrykker det således:

»I år ser det ud til, at der for første gang siden årtusindskiftet har været tilstrækkelig tilvækst i overfladen til at balancere kælvingen. Derfor kommer Grønland formentlig ud med et lille plus.«

I hvert fald siden 2002 har Grønland ellers været på konstant slankekur. Øens talrige store gletsjere har år efter år kælvet så meget is og dermed tabt så meget masse, at det har mere end kunnet kompensere for tilvæksten i form af især snefald på øen.

Fra 1. september i fjor til 31. august i år har billedet imidlertid været det omvendte.

I det forgangne årti har gletsjerne typisk kælvet is i størrelsesordenen 500 gigaton (mia. ton) årligt. Men i det seneste år er der faldet så meget sne og tilsvarende afsmeltet så lidt fra den grønlandske iskappes overflade, at der i samme periode har været en tilvækst herfra på anslået 544 gigaton.

Træk det første tal fra det sidste, og vi ender med et lille plus på den store grønlandske badevægt i de seneste 12 måneder.

Ifølge Peter Langen skyldes den formodede svage tilvækst især to forhold.

Den ene er, at der i perioden er faldet usædvanlig meget sne i Grønland. Det gjorde sig især gældende i oktober i fjor, da resterne af den tropiske orkan Nicole trak ind over Sydøstgrønland, hvor den dumpede enorme mængder sne.

Den anden forklaring er en relativt kold og kort grønlandsk sommer i år med en tilsvarende kortere og mindre effektiv smeltesæson, end man ellers har oplevet i de senere år.

Dertil kommer, at de overraskende store snemængder skabte en højere albedo, end man ellers har set i Grønland i de seneste årtier. Det vil sige, at sneen har været hvidere end normalt og dermed i endnu højere grad har kunnet bortreflektere solens varme stråler.

»Dermed er sommerafsmeltningen også gået langsommere i gang,« forklarer Peter Langen.

Men indebærer det, at vi nu kan ånde lettede op i forvisning om, at det ellers storsmeltende Grønland er faldet til ro?

»Jeg vil blive meget overrasket, hvis vi kommer til at se den samme tendens i 2017-18. Jeg forventer, at det kommer til at køre videre i samme gænge, som vi i øvrigt har set siden 2002,« siger Peter Langen og understreger, at stigende snefald i Grønland faktisk ligger i tråd med det forventede.

»Det uventede er først og fremmest den svage sommer,« siger han.

Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og direktør for Nansen-klimaforskningscenteret i Bergen, Norge, er enig og siger, at »vi kan ikke på baggrund af et enkelt år konkludere, at der er tale om en ny tendens i Grønland.«

Siden 2002 er Grønlands årlige og overordnede såkaldte massebalance blevet registreret i detaljer med tyngdemålinger af iskappen fra de to tysk-amerikanske Grace-satellitter.

Satellitterne er imidlertid begyndt at løbe tør for brændstof og har i det hele taget udtjent deres værnepligt, hvorfor det er stærkt tvivlsomt, om de har kunnet indsamle de seneste data om øens »vægt«-forandringer.

Først omkring årsskiftet forventes Grace-satellitterne at blive afløst af den såkaldte Grace Follow-On mission, der med forbedrede instrumenter vil fortsætte, hvor de udtjente satellitter slap.

Alligevel mener DMI, at man i kraft af sine klimamodeller og ved hjælp af andre satellitmålinger kan opnå et rimelig præcist billede af det seneste års forandringer i Grønlands massebalance.

Siden 2002 har det årlige grønlandske massetab i gennemsnit ligget på godt og vel 200 gigaton. En gigaton vand fylder én kubikkilometer, svarende til en terning på 1.000 gange 1.000 gange 1.000 meter.

Hvis man dumpede 200 kubikkilometer vand ned over Danmarks landareal, ville vores nation drukne i næsten fem meter dybt vand.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.