Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere opdager forbløffende mange supertunge stjerner

Opdagelsen af en region med overraskende mange megatunge stjerner kan forandre hele vores opfattelse af kosmos, hævder astronomer.

Et kig ind i den »lille« galakse Den Store Magellanske Sky, hvor astronomer har opdaget et område med forbløffende mange kæmpestjerner.
Et kig ind i den »lille« galakse Den Store Magellanske Sky, hvor astronomer har opdaget et område med forbløffende mange kæmpestjerner.

I en galakse nær os har astronomer opdaget en region med langt flere supermassive stjerner, end man havde regnet med.

Det vil sige stjerner, der er mindst 30 gange »tungere« end Solen.

»Vi opdagede dem i den her enorme stjerneskabende region, og vi tænkte: Hold da op, der er faktisk mange flere, end vi regnede med,« fortæller astronomen Fabian Schneider fra Oxford University til onlineavisen The Independent.

Ifølge forskerne har opdagelsen, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Science, enorme implikationer for forståelsen af universets sammenhænge og dynamik

Det skyldes især, at en høj frekvens af ekstra store stjerner har som konsekvens, at der dannes flere supermassive sorte huller og såkaldte supernovaer – gigantiske stjerneeksplosioner.

Den omfattende region med kæmpestjerner er opdaget i det såkaldte 30 Doradus-område i Mælkevejens mindre nabogalakse, Den Store Magellanske Sky, der befinder sig omtrent 160.000 lysår borte

Da forskerne zoomede ind på området med et stort teleskop, fandt de mindst 1.000 kæmpemæssige stjerner – langt flere end man burde forvente. Nogle af stjernerne er hele 200 gange tungere eller rettere massive end Solen og er dermed enorme kilder til energi og stråling.

Astronomerne understreger således, at en stjerne, der er 100 gange tungere end Solen, producerer omkring en million gange mere lys og stråling end Solen.

Når en tung stjerne dør, kaster den sin ydre skal af sig i en enorm supernova-eksplosion, og samtidig falder hele kernen sammen.

I den forbindelse dannes talrige grundstoffer, ligesom den udkastede stråling og det medfølgende støv og gas påvirker hele stjerneregionen. Ud af støvet kan nye stjerner og planeter dannes som følge af indbyrdes massetiltrækning, også kaldet gravitation.

Samtidig skaber store stjerner ekstra kraftige solvinde, som også påvirker hele deres region.

På baggrund af deres opdagelse mener de britiske astronomer, at man hidtil har undervurderet mængden af supermassive stjerner i universet.

»Vores forskning har vidtrækkende konsekvenser for vores forståelse af kosmos,« forklarer Fabian Schneider videre og tilføjer, at der kan være 70 pct. flere supernovaer og 180 pct. flere sorte huller derude, end man hidtil har antaget.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.