Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere kan have fundet nøgle til at behandle sklerose

Fejl i kommunikationen mellem nerveceller og immunsystemet kan være årsag til sygdommen sklerose.

Forskere på Københavns Universitet er kommet tættere på en forståelse af den frygtede, kroniske sygdom progressiv sklerose.
Forskere på Københavns Universitet er kommet tættere på en forståelse af den frygtede, kroniske sygdom progressiv sklerose.

14.500 danskere lider i dag af den frygtede og kroniske sygdom sklerose, og hvert år får omkring 600 flere stillet diagnosen.

Men nu er forskere fra Københavns Universitet, KU, kommet tættere på en forståelse af årsagen til progressiv sklerose. Det skriver Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU i en pressemeddelelse.

De patienter, som lider af progressiv sklerose, bliver gradvist dårligere over tid i stedet for at blive ramt af pludselige angreb, som man ser det med attakvis sklerose.

Studiet viser, at det er mangel på god kommunikation mellem nerveceller og immunsystem, der er afgørende for, at sklerose udvikler sig.

De nye resultater kan være omdrejningspunkt for nye og mere målrettede behandlinger af sygdommen, lyder det fra KU-forskerne.

Når personer bliver ramt af sklerose, skyldes det, at immuncellerne i stedet for at beskytte mod sygdomme og vira angriber kroppens egne celler og skaber det, der kaldes en autoimmun sygdom.

Nerveceller er en slags lærere for immuncellerne, og derfor er kommunikationen mellem nerveceller og immunceller afgørende. Det fortæller professor på Biotech Research & Innovation Centre (Bric) Shohreh Issazadeh-Navikas.

Det er hendes gruppe, som står bag det nye studie.

- Hvis kommunikationen mellem nerveceller og immunceller fungerer, kan nervecellerne sørge for, at immuncellerne beskytter kroppen og reparerer skader. Hvis kommunikationen ikke fungerer, begynder immuncellerne at angribe kroppen i stedet, siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.