Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere i åbent opgør om landbrugspakke

På en workshop diskuterede nogle af landets førende miljøforskere, hvordan man bedst beregner konsekvenserne ved regeringens landbrugspolitik. Forskere varsler, at der kan komme lempeligere regnemodeller, som kan favorisere landbruget.

RB plus. Arkivfoto: // Rapsmarker ved Struer og Hjerm
RB plus. Arkivfoto: // Rapsmarker ved Struer og Hjerm

Deres forskning har stor betydning for landbrugets indtjeningsmuligheder, og i sidste ende kan det have indvirkning på havmiljøets tilstand. En enkelt gang har miljøforskere fra Aarhus Universitet sågar været med til at kritisere regeringen for kreative regnemetoder, som endte med, at tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) måtte træde tilbage.

Torsdag mødtes nogle af landets førende miljøforskere så for at diskutere de regnemodeller, som Aarhus Universitet benytter i deres vurdering af miljøkonsekvenser ved regeringens landbrugspolitik.
Omkring et halvt hundrede forskere, embedsmænd og eksperter fra landbrugs- og miljøorganisationer mødtes i et festlokale i det nordvestlige København for at tale om såkaldt marginaludvaskning af den kvælstof, som landmændene tilfører markerne i form af gødning. Marginaludvaskning betegner, hvor stor en del af den ekstra mængde kvælstof på markerne der ender med at forlade markerne og løbe ud i den omkringliggende natur. I sidste ende lander noget af denne kvælstof ude i havmiljøet.


Den konkrete baggrund for workshoppen er kritik fremført af Bjørn Molt Petersen, tidligere medarbejder ved Aarhus Universitet, som med økonomisk hjælp fra Danmarks Naturfredningsforening har udgivet en kritisk rapport om regeringens landbrugspakke. Han kritiserer, at man med beregninger af landbrugspakken nedjusterede de forventelige miljøkonsekvenser på et usikkert grundlag.

Tidligere forventede man en gennemsnitlig marginaludvaskning på cirka 33 procent, men med landbrugspakken ændrede forskerne regnemodel, så marginaludvaskningen lød på blot 20 procent.
Dermed mindskes den forventelige miljøkonsekvens ved regeringens politik, hvilket kan gøre det nemmere for regeringen at lade landmænd sprede mere gødning på markerne uden at komme i konflikt med EUs miljøregler.


På workshoppen beskyldte Bjørn Molt Petersen regnemodellen for at give et ukorrekt billede af konsekvenserne, når man tilfører mere gødning til markerne, som man netop gør med landbrugspakken.

»Der er ikke forskningsmæssig belæg for at sige, at den anvendte regnemodel virker,« lød det fra Bjørn Molt Petersen.

»Sagt lidt provokerende: Det læner sig op ad gætværk,« konkluderede han.

Børn Molt Petersens tidligere kolleger ser dog ikke umiddelbart ud til at lytte til kritikken. I hvert fald varsler flere af forskerne fra Aarhus Universitet, at de fremover formentlig vil regne med en lavere marginaludvaskning end 20 procent.

Jørgen E. Olesen er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og var med til at foretage de oprindelige beregninger af landbrugspakken. Sammen med flere kolleger sidder han netop nu og arbejder på en opdateret regnemodel, som skal introduceres til efteråret i forbindelse med udarbejdning af nye vandplaner.

»Når jeg ser på de data, vi har til rådighed, tegner det til, at marginaludvaskningen for det meste af vores land ligger et godt stykke under 20 procent. Dermed tyder det på, at vi fremover kommer til at regne med en lavere marginaludvaskning. Jeg kan ikke sige, hvad vi lander på, men den er nok lavere end 20 procent,« siger Jørgen E. Olesen.

Han peger blandt andet på, at landbruget løbende udvikler dyrkningsmetoderne, så afgrøderne bedre udnytter kvælstof. Samtidig dyrker landmændene i stigende grad efterafgrøder, hvilket også mindsker mængden af kvælstof, som løber bort fra marken, forklarer Jørgen E. Olesen.

På workshoppen stillede flere forskere fra blandt andet Københavns Universitet kritiske spørgsmål til regnemetoderne. Lars Stoumann Jensen er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og deltog ligeledes i workshoppen. Han er enig med Aarhus-forskerne i, at bedre dyrkningsmetoder over tid er med til at mindske marginaludvaskningen, men ifølge Stoumann vil den dog med tiden stige lidt igen, hvis man tilfører mere kvælstof, som man netop gør med regeringens landbrugspakke.

»Det kan godt være, at forskerne fra Aarhus Universitet kan fremvise markforsøgsresultater, hvor marginaludvaskningen er mindre end 18 procent. Men der kan altså også være tilfælde, hvor dyrknings- og gødskningforhold gør den langt højere end de cirka 33 procent, som lå i den gamle model. Hvis man skal gøre det her rigtigt, skal man foretage en langt mere omfattende beregning, end det Aarhus Universitet har brugt ressourcer på,« siger Lars Stoumann Jensen.
Heller ikke Bjørn Molt Petersen, som kom med den oprindelige kritik, forstår, hvorfor Aarhus-lægger op til en lavere marginaludvaskning.
»En del af de forsøg, som Aarhus Universitet har præsenteret her på workshoppen, er for kortsigtede til, at de kan sige noget om marginaludvaskningen. Det kræver flere års undersøgelser,« siger han.
På workshoppen stillede flere forskere fra blandt andet Københavns Universitet kritiske spørgsmål til regnemetoderne. Lars Stoumann Jensen er professor ved institut for Plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet og deltog ligeledes i workshoppen. Han er enig med Aarhus-forskerne i, at bedre dyrkningsmetoder over tid er med til at mindske marginaludvaskningen, men ifølge Stoumann vil den dog med tiden stige lidt igen, hvis man tilfører mere kvælstof, som man netop gør med regeringens landbrugspakke.
»Det kan godt være, at forskerne fra Aarhus Universitet kan fremvise markforsøgsresultater, hvor marginaludvaskningen er mindre end 18 procent. Men der kan altså også være tilfælde, hvor dyrknings- og gødskningforhold gør den er langt højere end de cirka 33 procent, som lå i den gamle model. Hvis man skal gøre det her rigtigt, skal man foretage en langt mere omfattende beregning, end det Aarhus Universitet har brugt ressourcer på,« siger Lars Stoumann.
Heller ikke Bjørn Molt Petersen, som kom med den oprindelige kritik, forstår, hvorfor Aarhus-lægger op til en lavere marginaludvaskning.
»En del af de forsøg, som de har præsenteret her på workshoppen er for kortsigtede til, at de kan sige noget om marginaludvaskningen. Det kræver flere års undersøgelser,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.