Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere gør opdagelse til glæde for sygeste diabetikere

Diabetikere med type 1 kan muligvis se frem til en hjælpende hånd efter opdagelse på Københavns Universitet.

Forskere på Københavns Universitet har opdaget, hvordan insulin-producerende celler dannes. Free/Colourbox
Forskere på Københavns Universitet har opdaget, hvordan insulin-producerende celler dannes. Free/Colourbox

København. Forskere fra Københavns Universitet har fundet ud af, hvordan celler, der danner hormonet insulin, dannes. Den viden kan vise sig værdifuld for de hårdest ramte diabetikere.

Det skriver Jyllands-Posten.

Opdagelsen kan føre til, at forskere kan omprogrammere stamceller fra mennesker til at producere insulin. Det skal i nærmeste fremtid afprøves på mennesker.

- Patienter, der er virkeligt syge, og som tilmed risikerer at dø, når de sover, har virkeligt svært ved at regulere deres sukkerniveauer, forklarer professor Henrik Semb til Jyllands-Posten.

- De har brug for celletransplantationer, og vores opdagelser gør det enklere at styre stamcellerne til produktion af insulin.

Henrik Semb er også institutleder fra Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology på Københavns Universitet.

Resultatet er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Cell Biology.

I Danmark er der 320.000 diabetikere, og 300.000 har forstadiet til sygdommen. 30.000 har type 1-diabetes. Det vil i første omgang være dem, der får mest gavn af opdagelsen.

Type 1-diabetes betyder ifølge Diabetesforeningens beskrivelse, at kroppen ikke længere producerer insulin af sig selv. Det sker, fordi immunforsvaret har angrebet raske celler i bugspytkirtlen.

Forskernes opdagelse skal bruges til at påvirke menneskelige stamceller til at producere insulin.

Ifølge Henrik Semb er der dog ikke tale om en kur.

- Det her er positivt, men i første omgang bliver der tale om en behandling af symptomer frem for en kur, siger han.

Ifølge Finn Kristensen, der er sekretariatschef hos Børnediabetesfonden JDRF, vil behandling med stamceller være mulig indenfor ti år. Det siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.