Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere føler sig udsat for politisk pres

I en ny undersøgelse foretaget af Politiken svarer flere forskere, at de oplever indblanding fra styrelser og ministerier i deres forskning, og at der bliver pillet ved deres resultater. Det reelle problem er formentlig langt større, mener ekspert.

Københavns Universitets hovedbygning. (Foto: NIels Ahlmann Olesen/Scanpix 2016)
Københavns Universitets hovedbygning. (Foto: NIels Ahlmann Olesen/Scanpix 2016)

Da sagen om manipulation med regeringens landbrugspakke stod på sit højeste i begyndelsen af 2016, og Eva Kjer Hansen (V) mistede posten som miljø- og fødevareminister, stod flere forskere frem og fortalte om deres oplevelser med at udarbejde datagrundlaget bag landbrugspakken.

»Jeg har aldrig før oplevet at blive udsat for et sådan pres fra embedsværket i forbindelse med udførelsen af en opgave for en offentlig myndighed,« sagde en af forskerne blandt andet om arbejdet med landbrugspakken.

For to uger siden kunne Berlingske dokumentere, hvordan ledelsen på fakultetet for Science and Technology på Aarhus Universitet tilsyneladende var påvirket af frygten for at miste opgaver for staten, da fakultetets forskere skulle tage stilling til en ny kritisk rapport om landbrugspakken.

Nu bakker en undersøgelse op om, at tendensen med forskere, der føler sig udsat for politisk pres og manipulering med deres konklusioner, tilsyneladende er relativt udbredt.

Politiken har foretaget en rundspørge blandt 5.000 forskere, hvor omkring 1.200 har svaret. Her oplyser knap otte procent – 92 forskere – at de har oplevet, at ministerier eller styrelser ændrer i rapporter, som universiteter laver for dem, så væsentlige tal, grafer eller konklusioner er blevet udeladt i den offentliggjorte udgave af rapporten.

Knap otte procent svarer også, at de har oplevet pres fra politiske aktører, når de har forsket inden for politisk ømtålelige emner. Med politiske aktører menes styrelser, ministerier, politiske partier og interesseorganisationer. 13 procent svarer, at de har oplevet, at opgaver for offentlige myndigheder er stillet på en måde, så det kun er muligt at nå frem til politisk opportune resultater.

Ekspert: Formentlig meget værre i virkeligheden

Heine Andersen er sociolog og professor emeritus ved Københavns Universitet og forfatter til bogen »Forskningsfrihed – Ideal og virkelighed«, hvor han blandt andet har undersøgt, hvordan frie forskere kan føle sig presset af politikere og ministerier, der køber undersøgelser af universiteterne.

Han er ikke overrasket over undersøgelsen fra Politiken, men han er overbevist om, at mange forskere holder sig tilbage fra at sige sandheden i den type undersøgelser, og at det reelle problem derfor formentlig er langt større end afdækket i undersøgelsen.

»Det er et meget gråt område, og der er ingen, som ved, hvor stort problemet reelt er. Men det er min erfaring fra mine observationer, at det vedrører rigtig mange forskere,« siger Heine Andersen.

Han understreger, at det er enormt problematisk, hvis nogle forskere føler sig presset til at opnå bestemte resultater, når de skal lave undersøgelser for politikere og ministerier.

»Det er helt afgørende vigtigt, at vi kan stole på de data, som vi får fremlagt fra frie forskere. Deres resultater ligger som fundament under vigtige beslutninger i vores samfund om miljø og sundhed, og de kan have betydning for liv og helbred og vores børns fremtid. Det skal være de bedste forskningsoplysninger, man kan fremskaffe. Det er derfor, vi har lavet universiteterne. Men det bliver ikke respekteret her hverken af politikerne eller af universitetsledelserne,« siger Heine Andersen, som håber, at der kommer fornyet fokus på problemerne.

Formand for Danske Universiteter Anders Overgaard Bjarklev, der til daglig er rektor på Danmarks Tekniske Universitet, fortæller til Politiken, at universiteterne nu vil gå i dialog med styrelser og ministerier om problemet. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) opfordrer til, at de enkelte forskere, der oplever problemer, står frem og fortæller om deres oplevelser.

»Vi har sådan set brug for, at folk siger den slags ting, hvis det er, at vi skal gøre tingene bedre,« udtaler han til Politiken.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.