Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere finder høje doser af kræftfremkaldende stof i e-cigaretter

Amerikanske forskere har fundet høje niveauer af det kræftfremkaldende stof formaldehyd i e-cigaretter - der kan have op til 15 gange så meget af stoffet som almindelige cigaretter.

Modelfoto: Test af e-cigaretter.
Modelfoto: Test af e-cigaretter.

Hvis du har kvittet smøgerne til fordel for e-cigaretter, tænker du måske, at det er et skridt i den rigtige retning. Men ny forskning viser, at det kræftfremkaldende stof formaldehyd, der findes i de traditionelle cigaretter, også i høj grad findes i de elektriske modstykker.

Ifølge et forskningsprojekt, der er publiceret i det anerkendte New Englands Journal of Medicine, kan eksponeringen for formaldehyd være fem til 15 gange højere ved at ryge e-cigaretter sammenlignet med gammeldags tobaks-cigaretter, skriver NBC News.

»Det er endnu alt for tidligt ud fra et epidemiologisk synspunkt at sige, hvor slemt det er. Men bundlinjen er, at der findes gifte (i e-cigaretter, red.) - og nogle af dem er der flere af end i almindelige cigaretter.« siger medforfatter James F. Pankow, der er professor i kemi ved Portland State University i den amerikanske delstat Oregon, ifølge NBC News.

»Så hvis du suger, skal du nok ikke bruge e-cigaretten på højeste indstilling,« tilføjer professoren med henvisning til, at de fleste e-cigaretter kan indstilles på flere niveauer.

Forskerne understreger, at der er flere end 8.000 kemikalier i cigaretter, og at det derfor er svært at udpege præcis hvilken kræftfremkaldende effekt, formaldehyd har.

»Vi siger ikke, at e-cigaretter er mere farlige end cigaretter. Vi har kun set på ét kemikalie,« pointerer James F. Pankow og uddyber:

»Men en masse mennesker tænker, at e-cigaretter er sikre, og de har det helt fint efter at have brugt e-cigaretter i et år. Men faren ved e-cigaretter - hvis der da er nogen - vil blive synlig om ti til 15 år, når de viser sig hos kroniske brugere.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.