Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere advarer: Unik fisk i danske vandløb er ved at uddø

Regeringen beskyldes for bare at se til, imens bestanden af den sjældne fisk snæblen svinder ind.

Nordsøsnæblen var tidligere almindelig i vadehavene omkring Danmark, Tyskland og Holland, men antallet er de seneste årtier svundet ind til nogle få tusinde. Her ses turister på Mandø i Vadehavet.
Nordsøsnæblen var tidligere almindelig i vadehavene omkring Danmark, Tyskland og Holland, men antallet er de seneste årtier svundet ind til nogle få tusinde. Her ses turister på Mandø i Vadehavet.

København. En af de mest sjældne fisk i Danmark risikerer at uddø, hvis myndighederne ikke griber ind.

Det drejer sig om den såkaldte nordsøsnæbel, som kun findes i Vadehavet.

Advarslen fremsættes af en gruppe danske forskere i en artikel i den nye udgave af det anerkendte tidsskrift Nature Science torsdag.

- Vi opfordrer de danske myndigheder til at forhindre en fortsat nedgang for denne fisk, før det er for sent, skriver forskerne.

Nordsøsnæblen var tidligere almindelig i vadehavene omkring Danmark, Tyskland og Holland, men antallet er de seneste årtier svundet ind til nogle få tusinde.

- En kritisk lille bestand i Danmarks Vidå (ved Tønder, red.), som i 2014 blev skønnet til at bestå af 3500 voksne fisk, er den sidste i verden, skriver forskerne.

Selv om Vadehavet er et beskyttet naturområde, og snæblen er beskyttet under Bernkonventionen, så bliver der gjort for lidt for at bevare fisken, mener forskerne.

- Siden 1992 har Danmarks indsats begrænset sig til at lave estimater for bestanden, utilstrækkelig regulering af skarven og mislykkede projekter med at genoprette levestederne, skriver de.

Forskerne erkender, at opgaven med at få bestanden til at vokse er svær.

- Det er fortsat uklart, hvilke levesteder denne fisk har brug for til at gyde, og til at små fisk kan vokse sig store, skriver de.

Og uden kendskab til snæblens foretrukne leveområde er det umuligt at beskytte fisken eller sikre en forøgelse af bestanden.

- Vi har et presserende behov for at forstå, hvorfor bestanden fortsat er svindende for at kunne lave effektive tiltag for at bevare den, skriver forskerne.

Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, kritiserer regeringen for "bare" at se til, mens snæblen uddør.

- Hvordan skal vi forvente, at andre land beskytter tigre og næsehorn, når rige Danmark ikke går all in på at få snæblen på ret køl, siger han.

- Vi har ikke engang viden om, hvorfor snæblen går tilbage. Det mindste, ministeren kunne gøre, var at sikre forskning i fiskens leveområder og dens biologi. Det er jo ikke nok at konstatere, at det, der har været forsøgt, ikke virker.

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.