Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsker tiltalt for seksuelle krænkelser af børnebørn

66-årig forsker er tiltalt for forsøg på voldtægt og blufærdighedskrænkelse af mindreårige børnebørn.

Arkivfoto. Retten i Aarhus.
Arkivfoto. Retten i Aarhus.

En dansk, internationalt anerkendt forsker er tiltalt for at have krænket to mindreårige børnebørn.

Det fremgår af et anklageskrift fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

Den 66-årige mand, der har været fængslet siden 10. november, er ved Retten i Aarhus tiltalt for blandt andet forsøg på voldtægt.

Han er desuden tiltalt for at have krænket de to pigers blufærdighed, blandt andet ved at have kysset og befølt dem på kroppen og i skridtet.

Overgrebene skal ifølge anklagen have fundet sted over en længere periode, fra pigerne var mellem fem og ti år gamle.

Nogle af krænkelserne skal ifølge anklageskriftet have fundet sted under en ferietur i Sverige.

Forsøget på voldtægt skal have fundet sted, da den tiltalte forsøgte at presse sit lem ind i den ene piges skede.

Et andet overgreb skete ifølge anklageskriftet ved, at manden indførte en eller flere fingre i den anden piges skede.

Alle forhold har ifølge anklagen fundet sted, ved at manden skal have udnyttet sin fysiske og psykiske overlegenhed over for børnene.

Da den 66-årige i november blev fængslet ved et grundlovsforhør, foregik det bag dobbeltlukkede døre.

Det vil sige, at offentligheden har været afskåret fra at høre sigtelsen og mandens forklaring.

Ifølge anklager Lisbeth Weiss Petersen har dørlukningen været begrundet i sagens karakter og hensynet til de forurettede.

Anklageren ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen og kan heller ikke oplyse, hvordan den tiltalte stiller sig til anklagen.

Den tiltalte har fået sin varetægtsfængsling forlænget flere gange. Senest er fængslingen forlænget indtil 31. januar.

Anklageren afventer i øjeblikket, at sagen berammes ved Retten i Aarhus.

Den tiltalte er beskyttet af et navneforbud.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.