Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsker: Gruppearbejde og flere timer får studerende hurtigere igennem

På Aalborg Universitet gennemfører 75 procent på normeret tid, mens det på RUC gælder 13 procent.

Arkivfoto: Det afgørende er, at semestrene har en fast struktur, og at man ofte mødes med sine medstuderende og undervisere, fortæller Palle Rasmussen, der er uddannelsesforsker på Aalborg Universitet.
Arkivfoto: Det afgørende er, at semestrene har en fast struktur, og at man ofte mødes med sine medstuderende og undervisere, fortæller Palle Rasmussen, der er uddannelsesforsker på Aalborg Universitet.

Faste forelæsninger hver uge og gruppearbejde kan få studerende til at komme hurtigere gennem studierne.

Det afgørende er, at semestrene har en fast struktur, og at man ofte mødes med sine medstuderende og undervisere, fortæller Palle Rasmussen, der er uddannelsesforsker på Aalborg Universitet.

- Man ved, at der er nogle kurser i løbet af ugen, og de peger frem mod nogle kurser, der ligger i næste semester. Man kan se, at der en fast plan, siger professoren.

- Jeg er ansat på Aalborg Universitet, hvor vi har projektarbejde. Der skal de studerende arbejde sammen om nogle bestemte opgaver. Det plejer at være en god måde at skabe sammenhæng i studiemiljøet på. Men det er ikke den eneste måde.

Jyllands-Posten skriver torsdag, at der er store forskelle på, hvor hurtigt de studerende på landets universiteter gennemfører deres uddannelser. På Aalborg Universitet bliver 75 procent færdige på den planlagte tid. Det samme gælder 13 procent på RUC.

Tallene stammer fra et notat fra Danske Universiteter. For de studerende kan det være fornuftigt ikke at komme for meget bagud, mener Palle Rasmussen.

- Hvis man kommer ud af trit med studerende, man startede sammen med, bliver man mere isoleret, og det kan gøre det svære at komme hurtigt igennem. Det kan få en selvforstærkende effekt, siger han.

- Omvendt skal man ikke lade chancen for at få et relevant studiejob gå fra sig, siger han.

Fra Christiansborg har der været fokus på at få de studerende hurtigere gennem deres studie. Det var blandt andet målet med fremdriftsreformen fra 2013.

Reformen blev mødt med stor utilfredshed fra de studerende og universiteterne. Sidste år blev en række krav lempet, så universiteterne i højere grad selv kan bestemme, hvordan de vil nå målene i reformen.

De studerendes studietid skal i 2020 være 4,3 måneder kortere, end den var i 2011. Sker det ikke, skal universiteterne betale knap en milliard kroner tilbage. Det er den gevinst, som man mener, samfundet får, hvis de studerende kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.