Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsker: Forældresamarbejde kan løfte indvandrere fagligt

Tredje generation af indvandrere halter bagefter i skolen lige som anden generation, viser nye tal.

København. Hvis den tredje generation af indvandrere skal klare det bedre i skolen, er en god dialog mellem skolen og hjemmet en del af løsningen.

Det mener Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på VIA University College.

Vurderingen kommer, efter at tal fra Danmarks Statistik ifølge Jyllands-Posten viser, at tredje generation af indvandrere - børn af efterkommere - halter bagefter etnisk danske børn i folkeskolen, lige som anden generation af indvandrere - efterkommere - gør.

- Man skal prøve at lære af de skoler, som har formået at skabe en god dialog med forældre.

- Kan det sprede sig, og kan man slå dørene ind til hjemmene og skabe en god dialog med forældrene, så tror jeg, at man kan rykke de her elever mere, siger Andreas Rasch-Christensen.

Ved folkeskolens afgangsprøve sidste år fik drenge født af efterkommere fra ikkevestlige lande et karaktergennemsnit på 5,6. Det er det samme resultat som efterkommerne.

Det er 1,3 karakterpoint lavere end drenge med dansk oprindelse. Samme billede gjorde sig gældende for pigernes vedkommende.

Tallene kommer fra en særkørsel, som Jyllands-Posten har fået Danmarks Statistik til at foretage.

Forhenværende rigsstatistiker Jan Plovsing vurderer ifølge Jyllands-Posten, at talmaterialet er solidt, selv om gruppen er lille, og kun 395 børn af efterkommere tog afgangsprøven i fjor.

Tal fra afgangsprøverne de foregående år viser således samme tendens.

For at løfte eleverne vil det kræve, at man også investere målrettet i lærernes kompetencer i forhold til at undervise tosprogede elever, mener Andreas Rasch-Christensen.

Det bør ikke være i form af særskilte sprogindsatser som modersmålsundervisning.

Han kalder også tendensen et genkendeligt billede og understreger, at der er to forhold, der kan forklare, hvorfor efterkommerne og deres børn ikke udvikler sig mere.

- Det er selvfølgelig den måde, de bliver undervist på, men det er også, at forældrene i for lille en udstrækning får understøttet børnenes faglige udvikling og sociale integration, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.