Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsker finder omfattende problemer ved landbrugspakke

Der er store problemer med beregningerne bag blå bloks landbrugspakke, som derfor blev vedtaget på et misvisende grundlag, lyder kritikken.

Biolog og forsker Bjørn Molt Petersen.
Biolog og forsker Bjørn Molt Petersen.

Danskerne skal forberede sig på, at blå bloks meget omtalte landbrugspakke kan forårsage større ødelæggelser af miljøet og naturen end hidtil antaget.

Usikkerheden om, hvad landbrugspakken kommer til at betyde, når landmænd i disse år får lov at gøde mere, er markant større, end regeringen fortalte, da landbrugspakken blev vedtaget, vurderer en række forskere.

Anledningen er, at forskeren Bjørn Molt Petersen, som tidligere har arbejdet ved Aarhus Universitet, det seneste halve år har gennemregnet omfattende dele af landbrugspakken. I en ny analyse peger han på en stribe fejl i det videnskabelige grundlag, som hver især vil forårsage mere kvælstof i miljøet end de tal, regeringen har lagt frem. Eksempelvis har Bjørn Molt Petersen fundet væsentlige fejl og usikkerheder bag en afgørende regne- model for landbrugspakken.

Fejlpræmisserne har ikke noget at gøre med de kreative beregninger, som regeringen blev afsløret i for et år siden. Samlet set vurderer Bjørn Molt Petersen, at de fejl, han har fundet, kan få større betydning for mængden af kvælstof i havmiljøet end de kreative kvælstof- beregninger, som i 2016 førte til Eva Kjer Hansens (V) afgang som miljø- og fødevareminister.

Den nye analyse er betalt af Danmarks Naturfredningsforening, men adskillige forskere ved landets universiteter har læst analysen og vurderer, at den er korrekt.

Brian Kronvang, professor ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, siger, at usikkerheden nu må siges at være så stor, at landbrugspakken kan ende med at forringe danskernes drikkevand og føre til fiskedød i fjordene.

»Den store usikkerhed bag landbrugspakken burde selvfølgelig have været flaget langt tydeligere for danskerne og politikerne, inden landbrugspakken blev vedtaget,« siger Brian Kronvang.

Usikkerhed større end fremstillet

Lars Stoumann Jensen, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, kalder kritikken i Bjørn Molt Petersens analyse for »berettiget«.

»Nu ved vi så, at usikkerheden var langt større end fremstillet,« siger han.

På Københavns Universitet vil man ikke anvende den type regnemodel, der er brugt til landbrugspakken , fordi den er så usikker.

Lektor Jens Borum fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, har allerede regnet på konsekvenserne af Bjørn Molt Petersens analyse.

»Vi må forvente langt mere kvælstof i havet, end regeringen har lagt frem. Vi taler flere tusinde ton kvælstof i havet – hvert år. Hele grundlaget for den accept af landbrugspakken, Danmark har fået af EU, lader til at være forkert,« siger Jens Borum.

Kaj Sand-Jensen, professor i vandløbsøkologi ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, vurderer ligeledes, at »der er noget galt med regnemodellen bag landbrugspakken«, mens professor Stiig Markager fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, kalder det betænkeligt, at politikerne har truffet så vigtige beslutninger om miljø og landbrug på et »ikke-bekræftet grundlag«.

Flere af forskerne peger på, at forløbet udstiller bagsiden af den såkaldte forsknings-baserede myndighedsbetjening, når universiteter, nogle gange under tidspres, skal levere data og beregninger til ministeriers lovpakker.

Landbrugspakken blev indgået mellem partierne i blå blok på Christiansborg i december 2015. I 2016 kom det frem, at Venstre-regeringen havde udført kreative beregninger, som fik kvælstofregnskabet for lovpakken til at fremstå mere miljøvenligt, end den var, og at regeringstoppen havde tilbageholdt centrale oplysninger om problemer ved pakken, også for de partier, der lagde stemmer til.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Miljø- og Fødevareministeriet skriver til Berlingske, at man »har tillid til, at de universiteter, som myndighedsbetjener ministeriet, leverer fagligt velunderbygget og konsolideret viden«.

»Det skulle gå så hurtigt«

Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, udtaler sig på vegne af de forskere fra Aarhus Universitet, som leverede det videnskabelige materiale til landbrugspakken. Han er ikke enig i, at de nye oplysninger om landbrugspakken vil føre til meget mere kvælstof i miljøet. Men han medgiver, at den centrale regnemodel aldrig er blevet bekræftet, og at der end ikke er foretaget en usikkerhedsberegning.

»Jeg anerkender, at det er uheldigt, at det ikke er sket,« siger professoren.

Jørgen E. Olesen tilføjer, at forskerne også skulle have været langt tydeligere om usikkerheden bag landbrugspakken: »Ja, vi burde have gjort opmærksom på, at usikkerheden var større. Problemet var, at det hele skulle gå så hurtigt.«

Flere politikere er forargede over, at de først får et mere reelt billede af landbrugspakkens konsekvenser, knap to år efter at lovpakken blev indgået.

Socialdemokratiets Simon Kollerup mener, at »de nye afsløringer rokker ved hele grundlaget for landbrugspakken«, mens Enhedslistens Maria Reumert Gjerding kalder det dybt rystende, at der er vedtaget en stor lovpakke på så usikkert et grundlag, uden at Folketinget har haft nogen anelse om det.

Dansk Folkepartis Lise Bech kalder det »en skandale«, hvis Aarhus Universitet ikke har afleveret korrekt materiale til landbrugspakken. Tidligere miljøminister Ida Auken (R) mener, at ministeren og ministeriets troværdighed i forvejen er belastet efter sager om landbrugspakken og kvotekonger.

»Oven på denne afsløring har Esben Lunde Larsen efter min opfattelse få timer til at undsige hele landbrugspakken. Ellers er den sidste troværdighed væk,« siger hun.

Ida Auken varsler, at Esben Lunde Larsen bliver kaldt i samråd om sagen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.