Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsker: Derfor er sjællændere mere syge end jyderne

Sjællænderne har flere sygedage end jyderne. Det skyldes sociale forskelle, men kan også være et tegn på kulturforskelle, vurderer forsker i sygefravær.

Gladsaxe Kommune topper i undersøgelsen med 21,3 procent med et sygefravær på 14 dage. Kommunen med det laveste sygefravær er Læsø med 9,9 procent.
Gladsaxe Kommune topper i undersøgelsen med 21,3 procent med et sygefravær på 14 dage. Kommunen med det laveste sygefravær er Læsø med 9,9 procent.

Sjællænderne melder sig oftere syge for at tage en dag under dynen, end de gør i Jylland. Det viser en analyse fra Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum, som er lavet på baggrund af tal om danskernes sygefravær i 2013.

Analysen konkluderer, at de 26 kommuner med det største antal sygefraværsforløb per fuldtidsansat ligger på Sjælland, skriver Jyllands-Posten mandag.

Ifølge Thomas Lund, der er seniorforsker med speciale i sygefravær, skyldes forskellen det generelle helbredsniveau i kommunerne.

»Noget af det, man ved er, at der er nogle specielle problematikker, der hører til hovedstaden. Her er der nemlig en større ophobning af sociale tilfælde, det vil sige de tunge sociale klienter med et udfordret helbred, end det er tilfældet ude i provinsen, og det koster bare på sygefraværskontoen,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Forskeren vil dog ikke afvise, at sygefraværet kan have noget at gøre med kulturelle forskelle mellem Sjællænd og Jylland.

»Tallene viser, at jyderne har færre sygedage, men når de så ligger sig ned, bliver de også liggende i lidt længere tid, hvorimod sjællænderne i høj grad tager det i opløbet og til gengæld er væk i kortere tid. Det kan godt være et tegn på kulturforskel,« tilføjer Thomas Lund og understreger, at det ikke kan vides med sikkerhed, da det ikke er undersøgt.

»Dem, der kommer fra vest, kan godt lide at sige, at det er fordi, vi er lidt sejere og alt det der, men det er der altså ikke noget som helst belæg for at sige,« uddyber Thomas Lund, forsker i sygefravær, og tilføjer, at sygdomsfraværet i Danmark generelt er meget lavt internationalt set.

I 18 af de 25 kommuner, hvor sygdomsforløbene varer længst ad gangen, er kommunerne jyske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.