Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsker: Der er ikke videnskabeligt belæg for, at privatskoler sætter folkeskolen under pres

Der findes ikke forskning, der viser, at det er dårligt for folkeskolen, at der er en voksende gruppe af forældre, som vælger privat- og friskoler i stedet for folkeskolen. Det siger Andreas Rasch-Christensen, forskningschef for Pædagogik & Samfund, VIA University College. Det er udelukkende en ideologisk diskussion.

I løbet af de næste par dage skal de danske børn tilbage på skolebænken efter en lang og varm sommerferie. Ved dette års skolestart er der åbnet fem nye friskoler. Det er et udtryk for en stigende tendens, nemlig at forældre vælger de frie grundskoler over folkeskolen. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix2017)
I løbet af de næste par dage skal de danske børn tilbage på skolebænken efter en lang og varm sommerferie. Ved dette års skolestart er der åbnet fem nye friskoler. Det er et udtryk for en stigende tendens, nemlig at forældre vælger de frie grundskoler over folkeskolen. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix2017)

»Den store interesse (for friskolerne, red.) sætter folkeskolen under stigende pres.«

Sådan konkluderede Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved Pædagogik & Samfund på VIA University College, i Berlingske mandag i en artikel om, at antallet af fri- og privatskoler er vokset fra 459 i 2000 til 551 i 2017.

Men hvad er det egentlig for et pres, forskingschefen taler om? Og hvordan kommer presset i givet fald til udtryk i folkeskolen? Vi ringede til Andreas Rasch-Christensen og spurgte ham.

Andreas Rasch-Christensen, udviklings- og forskningschef ved Pædagogik & Samfund, VIA University College, er medlem af en række udvalg i Undervisningsministeriet.
Andreas Rasch-Christensen, udviklings- og forskningschef ved Pædagogik & Samfund, VIA University College, er medlem af en række udvalg i Undervisningsministeriet.

Findes der nogle videnskabelige belæg for, at det er dårligt for folkeskolen, at der er flere, der vælger at sætte deres børn på friskole?

»Nej. Det gør der ikke. Der er belæg for at sige, at hvis vi får en opdeling i ressourcestærke og ressourcesvage elever, så vil det ikke være godt i længden. På nuværende tidspunkt kan man heller ikke sige, at det på nationalt plan er de ressourcestærke familier, der sætter deres børn i friskolerne. Det er der store geografiske forskelle på. Men det er noget, man skal være opmærksom på. Men der er ikke forskningsmæssigt belæg for at sige, at en stigende vandring til friskolerne er skidt. Det er en ideologisk diskussion.«

I et interview med Berlingske siger du, at den voksende interesse for friskolerne »sætter folkeskolen under stigende pres«. Hvordan sætter det folkeskolerne under pres?

»Jeg er af den opfattelse, at alle de forskellige typer skoler er vigtige. Men folkeskolerne skal være »folkets skoler«, og derfor er flest mulige forældre nødt til at vælge folkeskolen. Det gør de også lige nu, men der er en stigende tendens til, at flere forældre vælger de frie grundskoler. Det sætter ideen om folkets skole under pres.«

Kan der ikke være nogen fordele for folkeskolen ved, at flere forældre vælger friskolerne?

»Jo. Men man skal være opmærksom på, at det i mange situationer er hensigtsmæssigt, at forskellige mennesker er sammen, og at en rendyrket opdeling af ressourcestærke og ressourcesvage elever ikke er ret godt, hvis vi vil have de ressourcesvage grupper trukket med op. Vi kan ikke sige, hvordan forholdet mellem ressourcestærke og ressourcesvage præcis skal være. Så det er værd at være opmærksom på, om vandringerne fra folkeskolerne til friskolerne fortrinsvis kommer fra de ressourcestærkes side. En anden side af sagen er, at friskolerne er frie og private. Hvis de bliver for store, risikerer man, at de bliver udsat for de samme reguleringer som folkeskolerne. Så er de ikke længere et alternativ til folkeskolerne.«

Når man har denne vandring, kan det så ikke være et øget incitament for folkeskolerne til at gøre noget anderledes?

»Det kan man sagtens sige. Men så skal man vurdere mulighederne for den enkelte folkeskole for at oppe sig eller gøre det bedre. Grunden til, at folkeskolen også er under pres, er politiske reguleringer. Vi kan se i evalueringer, at der er nogle forældre, som gerne vil have deres børn til at gå på nogle mindre skoler. Hvor klasserne er lidt mindre, og hvor der er noget mere voksentid per barn. Det er jo ikke sikkert, at den lokale folkeskole kan gøre noget ved, at den er blevet større - og klasserne tilsvarende. Så hvis man vil have den frie konkurrence, skal der også være ensartede vilkår. Det er ikke, fordi jeg ikke hylder friheden og det frie valg. Det værste, man kan gøre, er at begynde bashe privat- og friskoler i den her udvikling. Man er bare nødt til at kigge på, hvilke vilkår den lokale folkeskole har. Kan den gå ind i konkurrencesituationen i virkeligheden?«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.