Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsker: Adoption er menneskehandel

En af verdens førende adoptionsforskere giver en sønderlemmende kritik af adoptionsindustrien i Danmark og andre vestlige aftagerlande.

Tidligere i dag indkaldte social- og integrationsminister Karen Hækkerup Folketingets partier til et krisemøde om det danske adoptionssystem. Det sker på baggrund af dokumentaren om adoptivpigen Masho.
Tidligere i dag indkaldte social- og integrationsminister Karen Hækkerup Folketingets partier til et krisemøde om det danske adoptionssystem. Det sker på baggrund af dokumentaren om adoptivpigen Masho.

Den verdensomspændende adoptionsindustri legitimerer trafficking og handel med børn, der ofte er kidnappede eller narret fra deres forældre. Og kontrollen med adoptionsindustrien er alt for dårlig i Danmark og andre vestlige aftagerlande.

Sådan lyder den sønderlemmende kritik fra en af verdens førende adoptionsforskere, juraprofessor David M. Smolin fra Samford University i Alabama, USA, i et interview med Radio24syv.

- Børn bliver handlet, bortført eller narret fra deres forældre. Derefter bliver de udstyret med falsk dokumentation, og til sidst bliver barnet ”hvidvasket” igennem det officielle adoptionssystem, siger David M. Smolin.

Narret fra forældrene

I TV2-dokumentaren ”Mercy mercy – adoptionens pris” blev det for nylig afsløret at den 4-årige pige Masho og hendes 2-årige lillebror Roba var blevet narret ud af hænderne på deres ethiopiske forældre. Men Mashos og Robas sag er desværre kun en blandt mange:

- Der er tusinder af sager som Mashos. Danmark har modtaget og modtager stadig børn fra lande og specifikke børnehjem, der er sat i forbindelse med ulovlig handel med børn, siger David M. Smollin til Radio24syv.

89 lande – også Danmark – har tilsluttet sig Haag Konventionen, som er et sæt af regler for, hvordan adoption skal foregå. Men der mangler stadig kontrol, vurderer adoptionsforskeren:

- Kontrollen med den internationale adoptionsindustri er under al kritik. Især når det gælder lande som Ethopien, Indien, Nepal og Uganda, siger David M. Smolin.

Adoption er truet

Han understreger over for Radio24syv, at hvis ikke aftagerlandene og adoptionsbranchen tager mere ansvar for at sikre, at adoptivbørn ikke er narret fra deres forældre eller direkte kidnappet, så vil langt færre forældreløse par få muligheden for at adoptere:

- I de seneste år er antallet af adoptioner på verdensplan faldet fra 45.000 til omkring 30.000 årligt. For landene, der leverer børnene, lukker ned for adoptionen i takt med at skandalerne tager til, og deres økonomi bliver bedre. Adoption, som vi kender det, vil forsvinde, hvis ikke aftagerlandene og adoptionsbranchen tager et ansvar nu og sætter en stopper for den ulovlige handel med børn.

Tidligere i dag indkaldte social- og integrationsminister Karen Hækkerup Folketingets partier til et krisemøde om det danske adoptionssystem. Efterfølgende meldte ministeren ud, at reglerne om adoption skal gennemgås grundigt.

Hør hele Radio24syvs interview med David M. Smolin her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.