Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forretningsmænd blev snittet med sabel og bagbundet

To bulgarske forretningsmænd blev overfaldet i et sommerhus af to brutale røvere. Nu er røverne dømt.

To mænd er ved Retten i Helsingør blevet dømt for røveri, frihedsberøvelse og grov vold efter et røveri mod to forretningsmænd i et sommerhus. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
To mænd er ved Retten i Helsingør blevet dømt for røveri, frihedsberøvelse og grov vold efter et røveri mod to forretningsmænd i et sommerhus. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

Helsingør. To bulgarske forretningsmænd fik sig en stærkt ubehagelig oplevelse, da de i oktober sidste år var i Danmark, hvor de havde lejet sig ind i et sommerhus i Vejby i Nordsjælland.

Om aftenen den 18. oktober dukkede to røvere op i sommerhuset. De var bevæbnet med et jagtgevær og en sabel, og de viste, at de ikke var bange for at bruge våbnene. Den ene forretningsmand blev snittet med sablen, så han fik en lang flænge i armen.

Derefter blev de to forretningsmænd bagbundet med strips og en ledning og truet til at udlevere deres kreditkort og pinkoder. Mens den ene bevogtede de to ofre, tog den anden ud og hævede og forsøgte at hæve penge på kreditkortene.

Inden de forlod sommerhuset, tog røverne kontanter, mobiltelefoner, tøj og andre værdigenstande fra deres ofre og efterlod dem bagbundne og sårede i et aflåst værelse. Først efter tre og en halv time lykkedes det de to bulgarske forretningsmænd at komme fri.

Nu er to mænd på 22 og 30 år ved Retten i Helsingør blevet dømt for røveri, frihedsberøvelse og grov vold.

Den 30-årige blev idømt to års fængsel og valgte at tænke over, om han vil anke dommen til landsretten. Den 22-åriges straf er endnu ikke fastsat, da det først skal afgøres, om han var sindssyg i gerningsøjeblikket.

Politiet kom sporet af de to mænd efter et tip om, at den 22-årige kunne have forbindelse til røveriet, og han blev anholdt i begyndelsen af november. Det førte politiet til den 30-årige, som blev anholdt ved Växjö i Sverige.

I første omgang blev mændene sigtet for et egentligt hjemmerøveri, der giver mindst fem års fængsel. Men da det kom frem, at de kendte til ofrene, fordi en veninde havde fortalt, at de skyldte hende penge, endte sagen som almindeligt røveri.

Foruden fængselsstraffen blev den 30-årige dømt til at betale 10.000 kroner i erstatning til hver af de to ofre.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.