Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Formodet Brønshøj-jihadist er blandt de anholdte

En 28-årig mand, som Berlingske beskrev for to uger siden, er blandt de seks, der blev anholdt i en større PET-operation torsdag.

JERUSALEM: På det lækkede dokument fra Islamisk Stat står hans navn, krigernavn og navnet på hans mor på de tre første linjer.

Den 28-årige tidligere, formodede danske IS-jihadist fra Brønshøj, hvis navn optræder på et af de 22.000 nyligt lækkede IS-dokumenter, er, ifølge uafhængige kilder, som Berlingske har talt med, en af de seks personer, der i løbet af torsdag er blevet arresteret - fire af dem for at lade sig hverve af Islamisk Stat.

I dokumentet, som Berlingske offentliggjorde den 25. marts fremgår det, at den formodede jihadist fra Brønshøj meldte sig til Islamisk Stat som mukatil, der er det arabiske ord for "kriger".

Det fremgår også af dokumentet, at han ikke har nogen tidligere erfaring med jihad, og at han kun har en smule kendskab til sharia. Ifølge eget udsagn arbejdede han i en børnehave, inden han sluttede sig til Islamisk Stat.

Både den formodede Brønshøj-jihadists fødselsdato og telefonnummer fremgår af dokumentet. Berlingske har tidligere været i kontakt med den anholdte og er bekendt med hans bopæl og familiestatus. Han var dengang ikke interesseret i at tale om det lækkede IS-dokuments indhold. Ifølge kilder, Berlingske har talt med, har den formodede Brønshøj-jihadist været tilknyttet banden Loyal To Familia. I foråret 2013 blev han i løbet af meget kort tid religiøs, og ankom ifølge det lækkede IS-dokument til Syrien via byen Azaz den 1. juli samme år.

I dokumentet er Abu Hafs al-Pakistani nævnt som Brønshøj-mandens hverver og den person, der skaffede adgang til det syriske jihadmiljø. Abu Hafs al-Pakistani er det krigernavn, som dansk-pakistaneren Shiraz Tariq brugte indtil sin død i 2013. Ifølge de lækkede IS-dokumenter, hjalp Abu Hafs al-Pakistani, flere af de danske jihadister med at få adgang til Islamisk Stat.

En anden af de seks personer, der blev anholdt torsdag, optræder også i de lækkede IS-dokumenter, som Berlingske har fået adgang til via den syriske medieorganisation Zaman al-Wasl. Der er tale om en 21-årig person fra Ishøj.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.