Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Formand for journalistforbund efter undersøgelse om seksuelle krænkelser: »Undskyld«

En advokatundersøgelse har ikke fundet bevis for sexchikane af to tidligere studentermedhjælpere i Dansk Journalistforbund. Alligevel kommer den anklagede mellemleder ikke tilbage.

Lars Werge
Lars Werge

I januar 2018 fik filmproducent Peter Albæk lov til at komme tilbage på arbejde i Zentropa trods anklager om sexchikane mod tidligere ansatte. Så let slipper en mellemleder i Dansk Journalistforbund ikke.

I november 2017 stod to tidligere studentermedhjælpere frem og fortalte, at de havde følt sig udsat for seksuelle krænkelser i Dansk Journalistforbund (DJ), da de var studentermedhjælpere.

Kritikken gik særligt på én mellemleder i organisationen, og flere tidligere kollegaer til studentermedhjælperne udtalte, at fagforbundet havde haft en problematisk kultur. F.eks. skulle mange medarbejdere have vidst, at mellemlederen havde forhold til underordnede, uden at det havde fået nogen til at slå alarm.

I den forbindelse udtalte næstformand i Dansk Journalistforbund, Tine Johansen, at:

»Det lyder, som om problemet er en usund sladderkultur, hvor nogen har været ivrige efter at viderebringe rygter uden at gå til ledelsen og få gjort noget ved det. Men jeg tror og håber, at det problem forsvandt med de medarbejdere. En sexistisk kultur har vi ikke, og det er jeg garant for, at vi ikke får, så længe jeg er i DJ.«

Det citat affødte en voldsom kritik af fagforbundets ledelse for at tørre ansvaret af på medarbejderne og negligere det oplevede problem.

En uvildig advokatundersøgelse blev sat i gang af hele forløbet og af kulturen i forbundet.

Undersøgelsen er blevet offentliggjort i dag. Den konkluderer, at der ikke kan påvises sexchikane. Alligevel har forbundet valgt at forhandle en fratrædelsesaftale med den anklagede mellemleder, så han ikke kommer tilbage til sin arbejdsplads.

Formand undskylder

Fagforbundets formand, Lars Werge, siger til journalisten.dk: »Advokatundersøgelsen kan ikke påvise sexchikane, men det står alligevel klart for mig og for DJ’s hovedbestyrelse, at der var noget at komme efter.«

Han siger, at der har »været tale om en uhensigtsmæssig adfærd fra én medarbejder, og at der har været en uhensigtsmæssig kultur i dele af DJ.«

Ifølge advokatundersøgelsen har der ikke været »udtrykkelige retningslinjer eller regler for« hvilke seksuelle og personlige relationer medarbejdere må og bør have i forbundet: »Dette har betydet, at der blandt medarbejderne har været en betydelig usikkerhed om, hvordan ledelsen så på sådanne relationer, og hvordan medarbejdere, der følte sig påvirket af sådanne relationer, kunne reagere heroverfor.«

Journalistforbundets formand Lars Werge lægger sig fladt ned og undskylder for ledelsens håndtering af sagen i første omgang:

»Vi har svigtet medlemmernes tillid ved ikke selv at leve op til de forhold, som vi arbejder for alle andre steder. Kære medlemmer, det må I virkeligt undskylde!« siger formand Lars Werge i en pressemeddelelse. Ligesom han har givet to de to studentermedhjælpere en undskyldning for ikke at tage deres oplevelser tilstrækkeligt alvorligt fra starten.

Den nuværende øverste ledelse vil nu sikre sig, at der bliver udarbejdet klare retningslinjer for private relationer på arbejdspladsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.