Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forlad borgmesterposten med fortsat løn: »Det er at spille fandango med skatteydernes penge«

Når en borgmester, som Morten Kabell (EL), forlader politik, er det med en vis økonomisk sikkerhed i baggagen. Baggrunden skal findes i det såkaldte eftervederlag. En nødvendig sikkerhed, mener professor. En praksis, der bør høre til det private arbejdsmarked, mener formand for Liberal Alliances Ungdom.

Portræt af Morten Kabell, der træder af posten som teknik- og miljøborgmester. Nu går han ud af politik og bevæger sig ind i det private arbejdsmarked.
Portræt af Morten Kabell, der træder af posten som teknik- og miljøborgmester. Nu går han ud af politik og bevæger sig ind i det private arbejdsmarked.

Når Enhedslistens nuværende teknik- og miljøborgmester i København, Morten Kabell, i det nye år skifter borgmesterkæden ud med en plads i det private erhvervsliv, er det med en vis økonomisk ballast. Han har nemlig ret til et såkaldt eftervederlag svarende til i alt 501.896 kroner.

De penge skal ses som en kompensation for den arbejdsmæssige usikkerhed, en tidligere politiker går i møde, når vedkommende forlader politik.

Alligevel mødes Morten Kabell af kritik, i så fald han vælger at modtage eftervederlaget, hvilket han ifølge DR har tænk sig at gøre. Det bringer samtidig debatten om, hvorvidt eftervederlaget er en fair og rimelig praksis op til diskussion.

Men det er vigtigt at borgmestre får eftervederlag, så de er økonomisk sikret i perioden efter politik, mener Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet.

»Det kan være særligt vanskeligt for tidligere borgmestre at få et nyt job. Nogle arbejdsgivere vil muligvis ikke tro på, at vedkommende rent faktisk er på vej ud på arbejdsmarkedet. Det kan mistænkes, at vedkommende bare vil have et job for en kort periode, hvorefter det er tilbage til politik igen,« siger han.

Derfor kan der være en vis frygt for, at færre i fremtiden vil engagere sig i politisk arbejde, mener han.

»Man risikerer, at nogle ikke har lyst til at deltage i politisk arbejde, fordi de ved, at der kan være risiko for, at de ikke får job bagefter. Det kan eftervederlag være med til at dæmme op for,« siger han.

Det får dog ikke formand for Liberal Alliances Ungdom, Søren Nielsen, til at være tilhænger af den praksis, der for ham er en i strid med god håndtering af skattekroner.

»Det er noget, man bør holde til det private arbejdsmarkedet, og ikke i det offentlige for skatteydernes penge. Om det er ministre, borgmestre, kommunaldirektører eller køkkenassistenter på et plejehjem. Det bør man ikke. Det er at spille fandango med skatteydernes penge,« siger han.

Ifølge ham skal man i stedet rette fokus mod det private arbejdsmarked, hvor kulturen skal ændres.

»Der er måske en kultur indenfor det private arbejdsmarkedet, hvor man ikke vil ansætte en tidligere politiker, fordi han har en bestemt politisk observans. Men det er jo en kultur, der skal ændres på arbejdsmarkedet. Det skal ikke kompenseres med eftervederlag for skattekroner,« siger han.

Det er landsformand for Radikal Ungdom, Sigrid Friis Proschowsky, ikke enig i. Eftervederlaget er vigtigt, mener hun.

»Fra mit perspektiv giver det god mening, at man som afgående borgmester eller lignende er økonomisk sikret i en vis periode efter sin afgang. At være folkevalgt er et specielt tillidshverv - og frygten for jobmuligheder efter endt politisk hverv må aldrig afholde nogen fra at stille op til valg. Derfor har jeg ikke et problem med princippet i eftervederlag - om end størrelsen af disse altid kan debatteres,« siger hun.

Tidligere på ugen meddelte Enhedslisten, at partiet vil lukke ned for muligheden om at få eftervederlag og løn for et nyt job samtidig.

»Ingen politikere bør kunne modtage dobbelt løn. Vi skal effektivt have lukket det hul, der åbenbart er i reglerne i dag, så politikere fremover bliver modregnet i eftervederlaget, hvis de får løn fra et nyt job. Og reglerne skal selvfølgelig gælde alle politikere i både folketinget, regioner og kommuner,« lød det fra Rune Lund, der er medlem af Enhedslistens gruppeledelse.

Derfor vil partiet efter jul fremsætte et forslag i folketinget om, at politikere fremover skal modregnes i deres eftervederlag fra den dag, de får et nyt job.

Bent Greve er enig i, at det er problematisk, at politikere både kan modtage eftervederlag og løn samtidig, men han mener ikke, at eftervederlaget skal fjernes fuldstændig.

»Det er ikke fornuftigt, at man kan få eftervederlag og samtidig hæve en høj løn et andet sted. Men hvis man modregner hele eftervederlaget i den nye indtægt, kan problemet være, at nogen ikke føler incitament til at finde et arbejde, for så mister de jo deres eftervederlag. Der bør laves en løsning, hvor disse personer får sikret en økonomisk kompensation, der dog bliver reduceret markant, hvis de kommer ud på arbejdsmarkedet og får løn et andet sted,« siger han.

Han mener ikke, at Morten Kabell eller andre bør modtage så høje eftervederlag.

»Eftervederlag bør generelt ikke være så høje. Nogle af dem, der får eftervederlag, bliver siddende i bestyrelser og får dermed en eller anden form for indkomst. Man bør finde et andet lavere niveau for eftervederlag,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.