Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forhandlinger for 180.000 statsansatte er brudt sammen

28. februar er fristen for ny statslig overenskomst. Fredag brød forhandlingerne sammen.

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)
Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)

Forhandlingerne om en ny overenskomst for de 180.000 statsansatte er fredag brudt sammen.

Årsagen er, at parterne ikke kan blive enige om, hvor store lønstigninger politibetjente, gymnasielærere, skattemedarbejdere og ansatte i ministerier skal have i de kommende tre år.

- Vi sidder overfor en arbejdsgiver, der ikke har villighed til at imødekomme vores krav, som tæller den betalte spisepause og at lønmodtagerne også skal have glæde af det økonomiske opsving, siger Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesorganisation.

Parterne nærmer sig en form for deadline.

28. februar er det muligt for parterne at sende første varsel om strejke eller lockout, der er arbejdsgivernes mulighed for at sende ansatte hjem uden løn.

Parterne forhandlede i næsten syv døgn, før forhandlingerne altså brød sammen fredag eftermiddag.

- Nu har embedsfolk forhandlet i flere uger, og jeg har selv været med i seks døgn. Vi har sagt det her på alle mulige måder, uden at de har lyttet. Derfor har vi forladt forhandlingslokalet.

Spørgsmål: Er det ikke at vride armen om på ryggen?

- Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, at jeg normalt er god til at kommunikere, hvad jeg mener. Men denne gang går jeg åbenbart ikke rent igennem. Derfor er vi nødt til at vise det på den her måde, siger Flemming Vinther.

En anden tvist i forhandlingerne er lærernes arbejdstid. Lige nu er den reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb efter en længerevarende konflikt i 2013.

Men organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner har gjort det klart, at de bakker op om krav fra lærerne om en ny arbejdstidsaftale.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.