Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forhandlere over hele landet vil sælge Charlie Hebdo

Trods Muhammed-tegning på forsiden vil magasinforhandlere og kiosker over hele landet have det franske satireblad Charlie Hebdo på hylderne.

Den nye udgave af det meget omtalte satireblad Charlie Hebdo bliver sat til salg i Danmark torsdag eller fredag i denne uge. På forsiden er en satiretegning af profeten Muhammed under overskriften »Alt er tilgivet«.

Kiosker og magasinforhandlere landet over har kontaktet den danske distributør, Bladkompagniet, så netop de kan få et eller flere af de blot 300 hjemhentede eksemplarer på hylderne.

Det gælder blandt andet for Petit Tobaksforretning i Sønderborg.

»Vi forsøger at tage bladet hjem til de kunder, der bestiller, men det kommer ikke til at stå i butikken,« siger tidligere indehaver Svend Erik Tychsen, der hjælper til i butikken.

En bladforhandler i Odense, som frabeder sig at blive omtalt ved navn, har også bestilt magasinet. Heller ikke her vil det dog ligge fremme i butikken. I stedet vil det blive lagt bag disken, så kunderne selv skal efterspørge det.

Butikken Kihoskh på Vesterbro i København har tidligere haft magasinet på hylderne, oplyser indehaver Keld Pedersen. Her vil man sætte et antal Charlie Hebdo-blade til salg i løbet af de kommende dage, men indehaveren ved ikke præcis, hvornår det franske magasin lander i butikken.

»Der er rimelig meget fokus på bladet, så på den ene side vil jeg gerne sælge det til de kunder, som kommer og efterspørger det, og den anden ting er, at det i forhold til ytringsfriheden også er vigtigt at have dette såvel som mange andre blade,« siger Keld Pedersen.

Han forventer at få 15 ud af de i alt 300 magasiner, Bladkompagniet i første omgang har bestilt hjem. Og Keld Pedersen er ikke nervøs for at stille bladet på hylderne:

»Det har slet ikke været i mine tanker, at jeg skal være nervøs, nej.«

Berlingske Nyhedsbureau har desuden talt med en kiosk på Falkoner Allé på Frederiksberg, der forhandler et stort udvalg af internationale magasiner, og som også håber på at få bladet på hylderne. Om det kan lade sig gøre, var dog endnu ikke afgjort tirsdag eftermiddag. Også Salling i Aarhus har forsøgt at få magasinet hjem.

Det samme gælder for Faraos Cigarer i København, der har et stort antal tegneserier på hylderne. Her lykkedes det dog ikke at få fat i det nye og meget efterspurgte Charlie Hebdo-blad.

Både 7-Eleven og Magasin, der er to af de større bladsælgere i Danmark, har over for Berlingske Nyhedsbureau tirsdag afvist at have planer om at sælge Charlie Hebdo. Ingen af stederne har solgt det franske magasin før, og de ser ingen anledning til at tilbyde deres kunder bladet nu.

Bladkompagniets direktør, Christian Lanng, oplyser, at efterspørgslen på magasinet har været så stor, at selskabet nu vil undersøge, om der skal hentes flere til Danmark.

Magasinet bliver udgivet i Frankrig onsdag i et oplag på tre millioner og udkommer blandt andet på arabisk, engelsk og tyrkisk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.