Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forførerens bankbog

Flere nye TV-serier sætter fokus på den økonomiske kriminalitet. Manden bag DRs »Bedrag«, Jeppe Gjervig Gram, giver sammen med bagmandspolitiets chef, Morten Niels Jakobsen, et signalement af fiktionens og virkelighedens forbryderiske gamblere.

Nikolaj Lie Kaas som den lurvede virksomhedsdirektør Sander i DRs nye serie »Bedrag«. Han er prototypen på den »charmerende forfører«, der hyppigt står bag økonomisk kriminalitet. Foto: DR
Nikolaj Lie Kaas som den lurvede virksomhedsdirektør Sander i DRs nye serie »Bedrag«. Han er prototypen på den »charmerende forfører«, der hyppigt står bag økonomisk kriminalitet. Foto: DR

Mon ikke de fleste har drømt om at gøre som håndlangeren Huell i TV-serien »Breaking Bad«, da han første gang ser den rumstore bunke penge, som hovedpersonens narkosalg har indbragt? Bare lige at lægge sig til rette i de grønne dollar som en Joakim von And, inden han skal videre med dagens kriminelle dont ...

Samtidig ved de fleste TV-seere godt, at almindelig kriminalitet sjældent fører til indtægter i den størrelse. Skal man komme til de helt store penge, skal man gøre som vindmølledirektør Sander i DRs nye TV-serie »Bedrag«: Købe og sælge aktier og hjælpe transaktionerne på gled med et fingerspids ulovlig insiderviden. Vips har han tjent 100 millioner kroner – helt uden blodsudgydelse!

TV-serier om økonomisk kriminalitet udgør i øjeblikket en minitrend på det globale TV-marked. DRs »Bedrag«, der handler om illegale økonomiske spidsfindigheder som frontrunning (en form for insiderhandel, red.), blev allerede rost for sin ambitiøse tilgang til emnet ved verdenspremieren på sidste års filmfestival i Berlin, og siden er flere TV-serier kommet til. Den norske serie »Frikendt« kørte i efteråret på TV2 og modstiller ligesom »Bedrag« den økonomiske kriminalitet med den grovere vold, og den 18. januar begynder den amerikanske serie »Billions« på HBO Nordic. Her går nogle ihærdige politiefterforskere i New York i clinch med en rig og magtfuld familie, der har svindlet for milliarder af dollar.

Chef for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), Morten Niels Jakobsen, undrer sig ikke over, at den økonomiske kriminalitet er blevet det nye sort i TV-serier, for det afspejler en tendens i virkelighedens verden.

»Man kan lidt banalt sammenfatte årsagen til den forøgede økonomiske kriminalitet på denne måde: I gamle dage var forbrydere groft sagt nødt til at røve en bager eller en tankstation for at skaffe penge. I dag kan du sidde bag din skærm og lave stribevis af ulovligheder uden at komme i direkte kontakt med andre,« siger Morten Niels Jakobsen.

Det er primært de personer, der sætter de sorte pengestrømme i gang, der har manuskriptforfatter Jeppe Gjervig Grams interesse. Forlægget for den skurkagtige CEO i »Bedrag«, vindmølledirektøren Sander, der charmerer TV-værter og ministre samtidig med, at han tryner sine konkurrenter med lyssky aktietransaktioner, findes derude i virkeligheden.

»Jeg er fascineret af de karismatiske forførere, der både rummer en lys og en mørk side. De manipulerer og truer folk til at holde kæft, men det er også typer som dem, man helst vil havne til bords med til familiemiddage. For så får man den sjoveste aften,« siger Jeppe Gjervig.

Et af de bedste eksempler fra virkeligheden er Kurt Thorsen, der blev mediernes favorit på trods af sin domfældelse for bedrageri i milliardklassen i forbindelse med PFA-sagen.

»Det er tankevækkende, at det var Thorsen, som blev den folkelige darling, selv om han var bagmanden, mens Rasmus Trads, der blev manipuleret af Thorsen, ham kunne folk ikke li’,« siger Jeppe Gjervig Gram, der studerede PFA-sagen i sit forarbejde til »Bedrag«.

»Politifolkene anerkender, at det kan være charmerende mennesker. Selv om man ved, at de er skyldige, kan man ikke stå for dem. Det er den kvalitet, der gør bedragerne til gode karakterer i fiktion. Hvis det kun handlede om pengestrømme, ville man ikke kunne få en million danskere til at interessere sig for historien,« siger Jeppe Gjervig Gram.

Samtidig spiller det også en rolle, at økonomiske svindlere i denne kategori færdes i en verden, der er visuelt indtagende. Der er dyre prismærker på tøj, biler, rejser og kontormøbler, og det er ikke et tilfælde, at Stein Baggers luksusrejser til Dubai var et af de store samtaleemner i forbindelse med IT Factory-skandalen.

»Mennesker, der begår svindel på dette niveau, er selvsagt ikke husmandstyper, der møjsommeligt slæber til huse. Det er folk, der kan lide at bruge mange penge, og det gør det groft sagt til en sexet verden at beskrive i fiktion,« siger Jeppe Gjervig Gram.

Efter halvandet år på posten som Statsadvokat for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har Morten Niels Jakobsen fået kendskab til de fleste af de former for forbrydelser, som grådigheden fører til.

»Indimellem har jeg undret mig over, at også mennesker, der er meget velhavende, begynder at begå økonomisk kriminalitet. Det ser ud til, at nogle har behov for at rage til sig og er villig til at tilsidesætte samfundets normer for at få opfyldt det behov. Og så er der en lille gruppe, hvor den primære årsag til forbrydelserne måske er jagten på spænding. I den henseende ligner de måske biltyven Bimse i serien,« siger Morten Niels Jakobsen.

Statsadvokaten påpeger, at den økonomiske kriminalitet er sværere at opdage end andre former for forbrydelser af den helt enkle grund, at den ofte udøves bag facaden på helt lovlydige virksomheder, jævnfør Steinbagger-sagen og sagen om Nordisk Fjer.

»Nordisk Fjer var tilmed børsnoteret og havde en stribe af respekterede notabiliteter i bestyrelsen, så der var ikke meget, der på overfladen tydede på, at virksomheden var belastet af omfattende kriminalitet. Så når direktøren i »Bedrag« er dus med ministeren og er i medierne konstant, samtidig med at han tydeligvis ikke har helt rene hænder, så er det ikke helt urealistisk,« siger Morten Niels Jakobsen.

Han ser »Bedrag« sammen med sin hustru og er godt tilfreds med seriens skildring af den økonomiske kriminalitet, og han kan godt lide karaktererne. Direktørens manipulation af markedet for solcelleaktier minder ham om en række sager om kursmanipulation. Der har f.eks. været ført sager mod nogle krakkede banker om mulig kursmanipulation, og der er også en aktuel sag mod Parken, der førte til en delvis domfældelse i byretten, som nu er anket til landsretten. Fejlene i serien er mindre påfaldende, synes han.

»Det er dog ikke helt realistisk, at en betjent kan snyde sig til en aflytningskendelse så let, som Thomas Bo Larsens karakter gør det. Dertil er moralen for god til blandt virkelighedens politifolk og anklagerens legalitetskontrol af efterforskningen for tæt. Og det ville i givet fald føre til en meget alvorlig disciplinærsag, såfremt nogen tiltuskede sig en kendelse, som man ser det i serien,« siger Morten Niels Jakobsen.

I modsætning til actionmættede politiserier som »CSI«, slås manuskriptforfatterne, der skriver om økonomisk kriminalitet med særlige udfordringer. Det handler dels om at gøre det komplicerede materiale forståeligt, dels at undgå at handlingen bliver en serie af billeder af mænd og kvinder, der sidder ved en computerskærm.

»Det er svært stof det her, og det er en udfordring at visualisere, så vi forfattere har knoklet for, at historien først og fremmest kommer til at dreje sig om relationer mellem mennesker. Så længe publikum bare kan følge med i, hvem der snører hvem, sikrer man sig, at dem, der ikke forstår alle de økonomiske detaljer, alligevel forstår og interesserer sig for handlingen,« siger Jeppe Gjervig Gram.

Filminstruktøren Christina Rosendahl, der sidste år beskrev den virkelige Thule-arbejdersag i spillefilmen »Idealisten«, har lavet sin egen rettesnor for, hvordan man beskriver store problemkomplekser på film.

»Det værste, jeg ved, er, når vanskeligt stof bliver for hurtigt overstået i en film. Som instruktør og forfatter er man nødt til at synes, at »det vanskelige stof« er spændende, ellers kan man ikke fortælle noget spændende om det,« siger Christina Rosendahl, der i den henseende har formuleret tre mantraer: 1) Stå ved at du vil fortælle noget komplekst. 2) Fortæl helt enkelt og krystalklart, gentag gerne pointer. 3) Undervurder ikke publikum.

»Min metode er at blive ved med at dykke ned i det komplekse og detaljerne i researchen, sætte mig nørdet ind i stoffet, og når jeg så ved rigtigt meget, så spørger jeg mig selv; Hvordan kan jeg fortælle dette helt enkelt, så min alment dannede mor kan forstå det,« siger Christina Rosendahl, der fremhæver Michael Manns film »The Insider« om den amerikanske tobaksindustri, en film det lykkes at dykke ned i en af USAs store erhvervsjuridiske sager.

00ernes økonomiske krise er først nu ved at være overstået, og manuskriptforfatter Jeppe Gjervig Gram mener ikke, at det er tilfældigt, at TV-producenterne har fået en interesse for den økonomiske kriminalitet i krisens kølvand.

»De mennesker i Wall Street, der havde ansvaret for at sætte krisen i gang med deres tvivlsomme handler med derivater (finansielle produkter. red.), er aldrig for alvor blevet straffet. Derfor tror jeg, der er et udækket behov for at se de økonomiske bagmænd komme i saksen på TV. Det er muligvis en slags rettergang per stedfortræder, vi er i gang med, »siger Jeppe Gjervig Gram.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.