Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forfejlet inklusion deler børnene op i stærk og svag

Danske skoler oplever store problemer med inklusion, og det kan føre til, at stærke og svage elever ender på forskellige skoler. Det er ikke godt for deres læring, mener en ekspert.

En skole med udelukkende fagligt stærke elever og en skole, hvor eleverne med autisme, ADHD eller andre problemer går. Det kan være konsekvensen af, at forældre trækker børn ud af skolen, når der kommer flere elever med særlige behov.

Det mener i hvert fald Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College.

»Det forstærker et i forvejen relativt stærkt træk mod privatskolerne, hvor man så får en opdeling af ressourcestærke elever i én bestemt type af skole og de ressourcesvage i en anden,« siger han.

Ifølge en rundspørge foretaget af Politiken oplever hver femte skoleleder, at elever flytter skole, når der kommer børn med særlige behov i klassen. Og det kan gå hen at blive et problem, mener Andreas Rasch-Christensen. Børnene har nemlig bedst af at være i blandede miljøer, hvor det ikke kun er ren elite eller udelukkende elever med den ene eller anden form for problemer.

»Såvel de svage, men egentlig også de stærke lærer mindre på sigt. Vi ved, at enhedsskolen er den bedste ramme op mod elevernes faglige og sociale læring - altså der, hvor forskellige elever er sammen. Konsekvent niveaudeling er en dårlig idé,« siger forskningschefen.

For at undgå, at man i fremtiden ender med at stå med et A og B-hold i folkeskolerne, skal man have inklusionen til at fungere meget bedre, end den gør i dag, mener Andreas Rasch-Christensen. Det handler om især at sætte ind i de kommuner, der ikke på forhånd har forberedt sig på inklusionens komme.

»Man skal i første omgang få investeret de ressourcer, der er i kommunerne. Nogle steder har man nedlagt skoler med specialtilbud, og så må man flytte de lærere fra den nedlagte skole over på de andre skoler,« siger han.

Derudover handler det om at sikre sig, at skolerne har de kompetencer til rådighed, som der er brug for, hvis man skal sikre, at både stærk og svag føler sig tilpas blandt kammerater og i lærerens undervisning.

»Man skal sørge for, at de socialpædagogiske kompetencer bliver sat til rådighed for de lærere og pædagoger, der er på skolen og ikke selv har de kompetencer. Det er et helt afgørende skridt for at få inklusionen til at lykkes,« siger forskningschefen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.