Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forfængelighedens blå stempel: Kraks Blå Bog er større end nogensinde

Biografier. Kraks Blå Bog er større end nogensinde og godt på vej mod fair fordeling af kønnene. Navnene vælges af en strengt anonym og derfor ubestikkelig jury.

Den kommer en gang om året og bliver større for hver gang:

Kraks Blå Bog er det gigantiske bind over toneangivende skikkelser i Danmarks offentlighed.

Værket vejer 2,2 kilo for tiden og har biografier på hele 8.515 navne, nærmere bestemt »betydningsfulde kvinder og mænd« - hvis de ellers er af »interesse for en større kreds«.

Kvinder sidder samlet set kun på en ud af fem navne. Men op mod halvdelen af alle nyoptagne i seneste udgave er faktisk af kvindekøn.

Det var lægen Ove Krak, der fik ideen. Han havde i 1898 arvet Kraks Vejviser fra faderen Thorvald Krak og udvidede så i 1910 med en pendant til klassikeren »Who’s Who«.

Blå Bog har altså været på banen uafbrudt i 107 år med krigsårene 1944 og 1945 som eneste undtagelser.

Udgivelsen forblev hos Kraks Forlag helt frem til 2007 og har siden 2010 været i hænderne på Gads Forlag.

Man reviderer omkring 80 procent af navnene hver gang. Forandringer i de senere år har især handlet om børn og hobbyer. Oplysninger af den art ville for få år siden havde været anset for dybt private.

Læsere i dag virker anderledes optaget af de kendtes livshistorie og vil have det hele billede.

Mange navne opgiver også deres private adresser og øvrige kontaktoplysninger og hjælper på den måde med til opslagets anvendelighed. Kraks Blå Bog er i det hele taget ikke kun forfængelighedens blå stempel. Den er i samme grad blevet et uvurderligt værktøj i mediernes verden.

En kort biografi kan selv i folkemunde kaldes en »blå bog« efterhånden.

Det klassiske navn i Kraks Blå Bog er en ping inden for offentlig forvaltning, erhvervsliv, videnskab og kultur.

Kongehusets medlemmer har altid været selvskrevne og fylder som hovedregel den første håndfuld af bogens godt 1600 sider.

Man får de kongeliges mailadresser og kan samtidig se Konstantin II tituleret som »Hellenernes Konge« - en rørende forening af verden anno dengang og nu.

Valget af individer med jævnere blodtype ligger hos redaktionen plus anonyme fagkonsulenter uden honorar.

Personer i Kraks Blå Bog står der som udgangspunkt på livstid og bliver gerne glade for forlagets brev med ønsker om personlige oplysninger.

»Jeg havde slet ikke set mig selv som på niveau med en hjerneforsker eller en verdenskendt arkitekt,« siger en musikfaglig kvinde af yngre årgang til Berlingske under forudsætning af anonymitet.

»Så jeg blev virkelig beæret og tænkte, jeg måske alligevel betød noget for samfundet.«

Blå Bog koster for tiden godt 2.000 kr. i handelen. Optagne danskere tilbydes som regel rabat på den fulde pris og springer ikke sjældent til. En ikke ringe del af værkets finansiering kommer af den grund fra navnene selv og bygger dermed på forfængelighed.

Danskere med røde og anarkistiske sympatier har omvendt aldrig været så vilde med en plads i den.

Men redaktionen optager enhver, den selv finder egnet til optagelse – i enkelte tilfælde også selv om vedkommende har sagt nej tak. Typer som digterpræsten Kaj Munk og senest filminstruktøren Erik Clausen bad sig for eksempel fri og har alligevel haft opslag i værket.

Og nej. Man skal nok ikke først sige nej til henvendelsen og siden gå på Facebook og prale med sit afslag.

En ekspert i takt og tone som navnkundige Emma Gad ville fraråde det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.