Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forening vil overvåge Københavns havn efter dødsulykke

Weekendens dødsulykke får nu HavneForum København til at holde bedre øje med vandscooterne, siger formand.

Udlejningsbåde med Christian Brygge i baggrunden set søndag den 7. maj 2017. En dødsulykke nær Langebro i københavn kostede to unge kvinder livet, da en eller flere jetski kolliderede med den udlejningsbåd, som de befandt sig i. Begge kvinder er amerikanske statsborgere, ifølge Københavns Politi. Ulykken skete om aftenen lørdag den 6. maj 2017. Senere samme dag anholdte Københavns Politi 9 personer nær Brøndby Havn. En person blev senere løsladt.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)
Udlejningsbåde med Christian Brygge i baggrunden set søndag den 7. maj 2017. En dødsulykke nær Langebro i københavn kostede to unge kvinder livet, da en eller flere jetski kolliderede med den udlejningsbåd, som de befandt sig i. Begge kvinder er amerikanske statsborgere, ifølge Københavns Politi. Ulykken skete om aftenen lørdag den 6. maj 2017. Senere samme dag anholdte Københavns Politi 9 personer nær Brøndby Havn. En person blev senere løsladt.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)

»Vi må nu gøre alt, hvad vi kan, for at medvirke til, at sådan noget ikke gentager sig. Nu må vi have orden i sagerne.«

Sådan siger Hans Christian Hansen, formand i HavneForum København, efter et bestyrelsesmøde mandag aften.

HavneForum København er en paraplyorganisation for virksomheder og foreninger i og omkring Københavns havn.

Mandagens bestyrelsesmøde har været planlagt længe, men dagsordenen blev hurtigt lavet om efter weekendens dødsulykke.

Her mistede to amerikanske kvinder livet, efter den båd, de befandt sig i, blev påsejlet af en vandscooter i høj fart.

Ulykken får nu foreningen til at holde mere øje med aktiviteterne i havnen.

»Vi har i vores samarbejde med politiet lovet at forsøge at etablere et system, så vi kan holde styr på, hvem der sejler for stærkt og begår uhensigtsmæssige ting i havnen.«

»Vi tror, at vi hurtigt kan få indsamlet oplysninger, så politiet har en bedre viden om omfanget af ulovlighederne,« siger Hans Christian Hansen.

Weekendens ulykke i København fik mandag justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til at kræve handling, så den slags ulykker ikke sker igen.

»Jeg vil indkalde Københavns overborgmester, politiet og andre relevante myndigheder og aktører til et møde for at se på, hvordan vi får sat effektivt ind over for disse vanvidssejladser.«

»Jeg er åben over for alle gode forslag,« udtalte Pape i en pressemeddelelse mandag.

En 24-årig fører af en vandscooter er sigtet for dobbelt uagtsomt manddrab for hensynsløst at have udsat andre for livsfare og for at have undladt at hjælpe personer i nød.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.