Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forening: Sexelancen mindsker risiko for vold og overgreb

Foreningen Minoritet opfordrer politikere til at gøre Sexelancen, et tilbud til sexarbejdere, permanent.

København. November sidste år begyndte verdens første sexklinik, kaldet Sexelancen, at have sin gang på Vesterbro i København.

Klinikken, der står parkeret forskellige steder i kvarteret, er et sted, hvor sexarbejdere kan udføre deres arbejde, frem for at de skal bruge eksempelvis baggårde og parkeringspladser.

Michael Lodbjerg Olsen, formand for Foreningen Minoritet, fortæller, at det første år har været en svær start.

Men tilbuddet virker og skaber bedre vilkår for sexarbejderne, mener han.

- Vi kan være på gaden tre til seks timer om ugen. Det er ingenting. Vi ved, at det virker. Vi vil rigtig gerne gøre det meget mere for at skabe langt bedre og sikrere forhold for gadens sexarbejdere, siger formanden.

Undersøgelser viser ifølge Foreningen Minoritet, at sexarbejderne har mindre risiko for at blive udsat for blandt andet vold og overgreb, hvis de arbejder på en klinik i stedet for på gaden.

Sexelancen er en ombygget, gammel ambulance. Den er udelukkende drevet af frivillige. Et års drift har kostet knap 90.000 kroner.

I løbet af det første år er Sexelancen blevet anvendt 80 gange.

Men flere sexarbejdere vil ifølge formanden bruge klinikken, hvis det var et permanent sted, hvor besøget kan foregå mere diskret, i stedet for en mobil ambulance.

Nu håber foreningen, at politikerne vil være med til at støtte og dermed sikre den rullende sexkliniks eksistens.

Foreningen har derfor sendt et brev til tre ministre og tre borgmestre i København for at få økonomisk støtte.

Michael Lodberg Olsen ser gerne, at Sexelancen enten bliver udvidet i drift eller bliver til et permanent sted, som han kalder Sexarbejdernes Hus.

- Det vil gøre, at der er flere sexarbejdere, der vil bruge det ifølge dem selv. Det vil også kunne gøre, at vi kan tilbyde andre ydelser - bedre sundhedstilbud, bedre sociale tilbud, seksualundervisning for den her gruppe og mange andre ting, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.