Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forening: Ønskebørn fylder mere end frygt for fejl

Seks sager om fejl og forbytninger på danske fertilitetsklinikker siden 2007 gør indtryk på foreningen Donorbørn & Forældre, men frygten fylder intet i forhold til ønsket om at få et barn.

Ønsket om at få et barn overskygger klart frygten for fejl på fertilitetsklinikkerne, lyder det fra foreningen Donorbørn & Forældre. Marcus Vestergaard Pedersen (billedet) er født af en anden kvinde end sin biologiske mor, efter at der ved en fejl blev byttet om på to glas på en fertilitetsklinik.
Ønsket om at få et barn overskygger klart frygten for fejl på fertilitetsklinikkerne, lyder det fra foreningen Donorbørn & Forældre. Marcus Vestergaard Pedersen (billedet) er født af en anden kvinde end sin biologiske mor, efter at der ved en fejl blev byttet om på to glas på en fertilitetsklinik.

Ønsket om at få et barn overskygger klart frygten for fejl på fertilitetsklinikkerne.

Sådan lyder det fra Michael Loft Nielsen, som repræsenterer foreningen Donorbørn & Forældre. Udmeldingen kommer, efter Berlingske lørdag skriver, at Sundhedsstyrelsen har fået i alt seks indberetninger om forbyttede æg eller sædceller på fertilitetsklinikker siden 2007.

»Vores medlemmer går mest op i problemstillingen med at få børn og ikke så meget hvilke problemer, man kan ende med at få senere. Det er klart, når sådanne historier ser dagens lys, så kommer der bekymringer, men i det store hele fylder det ikke så meget, som den egentlige problemstilling med at få børn,« siger Michael Loft Nielsen og fortsætter:

»Hvis man har en drilsk blindtarm, får man den jo opereret, selv om man ved, der er en minimal risiko for, at operationen går galt. Der er fejl og mangler ved at være menneske, og det forholder vi os til. Der er aldrig noget, som er 100 procent sikkert i denne verden,« siger han.

Den ene sag om fejl på fertilitetsklinikker har tidligere været beskrevet i medierne - nemlig sagen om 19-årige Marcus Pedersen, hvis mor blev gravid med en anden kvindes befrugtede æg.

Historien om de nye tilfælde af fejl har fået Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt (DF) til at afkræve en reaktion fra sundhedsminister Sophie Løhde (V), som bør tage en alvorlig samtale med regionerne, så der kommer fuldstændig styr på procedurerne, og fejlprocenten bliver lig nul.

Michael Loft Nielsen er positiv over, at der er fokus på sikkerheden fra politisk hold, men han tvivler dog på, at fejl helt kan undgås i systemet.

»Vi stiller naturligvis strenge krav til sikkerheden på hospitaler og fertilitetsklinikker, men jeg ved, at der er et enormt fokus på netop sikkerhedsniveauet. Selvfølgelig skal fertilitetsklinikker løbende revurdere deres sikkerhedssystemer, for det er en rystende oplevelse for dem, det er gået ud over. Men vi kan ikke 100 procent undgå fejl, og så er vi også til for at tage hånd om dem, der udsættes for fejl,« siger Michael Loft Nielsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.