Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forening hjælper homoseksuelle muslimer: »Du kan alligevel ikke gemme noget for Allah«

Mange muslimske homoseksuelle lever i limbo og frygt mellem seksualitet og religion. Foreningen Sabaah prøver at bygge bro. »Vi har medlemmer med mavesår. Medlemmer, som virkelig har brug for hjælp,« siger talsperson, der mener, at sommerens angreb på en homo-klub i Florida har gjort arbejdet vigtigere end nogensinde.

Moeisha Aden er talsperson for Sabaah, en forening for homoseksuelle muslimer.
Moeisha Aden er talsperson for Sabaah, en forening for homoseksuelle muslimer.

Der findes døre, man helst vil gå ind af uden at blive set. Og der findes folk, der har vigtigere grunde til at undgå opmærksomhed, end andre.

I en baggård på Vesterbro findes begge dele. Moeisha Aden har selv taget de skridt ned i baggårdens venstre hjørne. Ind bag den mørkegrønne dør og op af de ti trin, der fører ind til organisationen Sabaah. Hun ved, at for mange besøgende er de ti skridt tungere end et maraton.

»Den første kontakt er altid meget diskret. De fleste, der kontakter os, tør ikke engang like vores organisation på Facebook af frygt for, at deres venner opdager det. De tør måske ikke engang udtale sig om homoseksualitet af angst for, at de kommer til at legitimere det,« siger Moeisha Aden, der selv er muslim med somalisk baggrund og talskvinde for Sabaah.

Foreningen hjælper unge homoseksuelle med minioritetsbaggrund med at stå ved deres seksualitet og trodse den konflikt, der er mellem deres religion og deres følelser. Og det er ikke altid en enkel sag.

Ifølge en rapport, som foreningen har lavet sammen med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i 2015, oplever 20 procent af de nydanske homoseksuelle at blive socialt udstødt fra deres familier. 13 procent af nydanske homoseksuelle har været udsat for vold fra familiemedlemmer på grund af deres seksualitet.

33 procent – næsten hver tredje – har inden for det seneste år overvejet at begå selvmord.

Måske er det ikke så svært at forstå, at mange både er bange og bekymrede, når de kontakter Sabaah.

»Det største problem er næsten altid forældrenes accept. Der er stor sladder i de muslimske miljøer, og historierne løber hurtigt,« fortæller Moeisha Aden.

»Jeg hørte for eksempel om en ung afghaner, der tog en taxa til Østerbro for at besøge sin danske kæreste. Chaufføren var også fra Afghanistan, og lige så snart manden var steget ud af hans bil, blev forældrene ringet op og underrettet om, at deres søn besøgte en mand i en anden bydel.«

Moeisha Aden understreger, at det kan være meget svært at håndtere den slags problemer.

»Jeg kender folk i 30erne, der lever i heteroseksuelle ægteskaber og ikke tør springe ud. Men du kan jo ikke leve dit liv på en løgn. Og du kan alligevel ikke gemme noget for Allah.«

Problemer med islam og homoseksualitet er velkendt mange steder i Mellemøsten. Især i Iran, Saudi-Arabien og de steder, hvor Islamisk Stat dominerer, er der voldsom hetz, overfald og undertiden drab på homoseksuelle. Spørgsmålet er, hvor meget, der egentlig er belæg for forfølgelsen i Koranen, hvis man er bogstavstro religiøs.

Professor i Koranstudier ved Københavns Universitet, Thomas Hoffmann, rømmer sig. Det kan være svært at sige præcis, hvad der er religion, og hvad der er gætteri. Faktum er, at i Iran, Saudi-Arabien og i områder domineret af Isis bliver overfald på homoseksuelle ofte begrundet i de hellige skrifter.

Og det er måske ikke helt fair.

»Som udgangspunkt nævner man slet ikke homoseksualitet i Koranen. Det var jo ikke et begreb, man havde opfundet i præ-moderne tid. Men der er passager, hvor der fortælles om lastefulde byer, som Bibelens Sodoma og Gomorra, der bliver udslettet. Blandt andet fordi mændene i byen begærer andre mænd,« forklarer Thomas Hoffmann. Han understreger, at de groveste opfordringer til at dræbe homoseksuelle og begrænse mænds kærlighed til mænd, primært findes i såkaldte hadith-beretninger fra profeten Muhammed og hans nærmeste fæller. Kvinders kærlighed til kvinder er ikke nævnt.

Som med de fleste andre religioner, bygger det meste dog på fortolkninger og læsninger, siger Thomas Hoffmann.

»Vi ved f.eks. ikke, om det kun var de to lastefulde byer, som Gud skulle udslette, eller om det var alle byer med synd,« forklarer Thomas Hoffmann, der også påpeger, at der har været en meget stærk homoerotisk kultur i det gamle Mellemøsten.

»Vi har masser af homo-poesi og litterære fortællinger om denne seksualitet, og det var man faktisk mere åben over for i før-moderne tid, end man er i dag,« siger han.

Moeisha Aden kender godt de nævnte tekststykker. Men hun tvivler på, at de folk, der råber højest om hor og homoseksualitet, er de mest belæste.

Det er også noget af det, hun fortæller de unge, der kommer ind af døren hos Sabaah.

»Mit vigtigste råd er nok, at man skal have sig selv med og tage sig den tid, det tager at springe ud. Man skal vente til, at man er helt klar,« siger Moeisha Aden. Det næste råd handler om religionen. Den skal man nemlig ikke forkaste, bare fordi man vil stå ved sin seksualitet. At være muslim og homoseksuel kan sagtens forenes.

»Man må anerkende, at der er forskellige udgaver af Islam. De fleste af de mennesker, der siger, at man ikke kan være muslim og homoseksuel samtidig, har ikke engang Koranen derhjemme. Alt, hvad de ved om religion, har de fra Google og Youtube,« siger Moisha Aden. Hun understreger, at islam – som de fleste andre religioner – bygger på forskellige fortolkninger. Det, at Gud skulle forbyde homoseksualitet, er også en fortolkning. Og en blasfemisk en.

»Hvis man anerkender, at man er født homoseksuel, og at man er skabt af Gud, hvordan skal man så kunne tage afstand fra det? Det er jo Guds værk. Koranen siger det. Tupac siger det: Only God can judge«.

Men det er ikke kun Gud, der dømmer.

Tidligere på sommeren gik en ung mand amok på en homobar i Orlando i den amerikanske delstat Florida. Inden den 29-årige Omar Mateen dræbte sig selv, nåede han at tage livet af 49 gæster på klubben Pulse. Terrorangrebet var det mest blodige på amerikansk jord, siden flyene ramte World Trade Center 11. september 2001.

Episoden fik blandt andet Københavns integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev, til at kalde det for et fælles ansvar, at »alle københavnere uanset seksuelt tilhørsforhold og religion kan færdes trygt i vores hovedstad«.

For Moeisha Aden er der slet ingen tvivl om, at et tilsvarende angreb kan ske i København.

»Selvfølgelig kan det også ske i Danmark. Derfor siger jeg også altid til vores medlemmer, at de skal lade være med at rende rundt på Nørrebro og vifte med et regnbueflag. En dag kan det sagtens ske, at vi står ti mennesker foran Cosy Bar, og så kører der nogen forbi og skyder på os,« konstaterer Moisha Aden.

Hun mener, at det vigtigste, man kan gøre, er at arbejde på en holdningsændring.

»Vi bliver nødt til at få fat i de muslimske unge. Hvis jeg kan få bare en ung muslim til at synes, at homoseksualitet er okay, så kan jeg love dig, at han også vil synes, at kvinderettighederne er okay. Tingene hænger sammen.«

Holdningsændringerne, som Sabaah arbejder for, bliver blandt andet skabt, når foreningen optræder i forskellige fora som Folkemødet eller ved dialogmøder med imamer og Koranskoler. Derudover er der ugentlige caféer, hvor de unge selv kan komme anonymt forbi. Og det er blandt andet her, at den diskrete indgang i baggården giver mening.

»Vores ugentlige café fungerer som et safe space. Her kan de unge komme uden frygt for, at der bliver taget billeder, som bliver lagt på de sociale medier. Det er også imod vores regler, at man bruger caféen til at gå på scoringstogt. Og møder man folk fra caféen ude i byen, skal man ikke hilse. Heller ikke, selv om man genkender dem,« siger Moeisha Aden.

Det er et stort ansvar at forhindre, at spændingerne mellem islam og seksuelle mindretal får alvorligere konsekvenser. Af samme grund efterlyser Moiesha, at større organisationer kaster sig ind i arbejdet.

Problemet er bare, at der er en enorm håndskyhed over for problemet.

»I Sabaah synes vi jo, at staten eller regeringen burde gå ind i arbejdet, men når vi henvender os for at få deres støtte, får vi altid det samme svar. De siger, »jamen, jeg kender ingen muslimer, der er sprunget ud«. Mit svar er: »Tro mig! Du kender helt sikkert en muslim, der ikke er sprunget ud. Endnu«.«

Moeisha Aden mener, at der stadig findes en del homofobi i det officielle Danmark, hvor hverken magthavere eller meningsdannere har lyst til at arbejde for de muslimske homoer, der har brug for hjælp. Sabaah oplevede det ved sidste års Pride, hvor man forsøgte at få en række kendte danskere til at gå i organisationens optog. Kun een sagde ja. Moeisha Aden understreger, at samme angst også præger landets næststørste by.

»Byrådet i Aarhus taler ligesom iranerne. Når vi henvender os for at samarbejde, får vi at vide, at der ikke findes muslimske homoseksuelle i byen. Det er jo idiotisk. Sidste år gav de os 6.000 kroner i tilskud. De giver mere til byens koranskoler end til os.«

At Sabaah ikke får opbakning til at arbejde i provinsen, og at der ikke findes andre organisationer derude, er et stort problem.

Moeisha Aden fortæller, at foreningen ofte er i kontakt med unge, der har brug for hjælp.

»Vi har medlemmer med mavesår. Medlemmer, som virkelig har brug for hjælp – og det eneste, vi kan sige er, »kom til København«.«

Moeisha Aden mener, at det ikke er godt nok. De unge har brug for støtte og forståelse. De har brug for styrken til at anerkende deres egne følelser. For nogle kan de ti trin op ad Sabaahs skjulte trappe ganske enkelt ændre deres livsbane, siger hun.

»Måske kan vi være med til at forhindre, at et angreb, som det vi så i Orlando, sker i Danmark. Gerningsmanden fra Orlando var tilsyneladende selv homo. Hans ofre var fra det brune LGBT-miljø. Han ramte sine egne. Han har manglet et safe space, et sted at være tryg og tale om sin seksualitet,« siger Moeisha Aden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.