Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Forbud mod bederum vil ikke stoppe bønner«

Debatten om bederum på de danske universiteter er igen blusset op, efter at Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, i går meldte ud, at partiet bakker op om Dansk Folkepartis holdning til bederummene.

Noor Alhoda og Hager Al Fortoussi studerer medicin på Panum institut/Københavns universitet. Panum er en af de få uddannelser i Danmark, hvor de studerende har mulighed for at benytte sig af et Andagtsrum. Et rum, hvor man kan bede, finde ro, meditere. Noor og Hager bruger andagtsrummet til at bede, når de har pause.
Noor Alhoda og Hager Al Fortoussi studerer medicin på Panum institut/Københavns universitet. Panum er en af de få uddannelser i Danmark, hvor de studerende har mulighed for at benytte sig af et Andagtsrum. Et rum, hvor man kan bede, finde ro, meditere. Noor og Hager bruger andagtsrummet til at bede, når de har pause.

På gangen mellem Mikroskopisk Anatomi og Medicinsk Fysiologisk Institut på Panum Instituttet finder man ved siden af studenterpræstens lokale Danmarks første bederum på et universitet.

Det lille rum er opdelt på midten, så mænd og kvinder har hver sin afdeling, og der er spredt tæpper ud på gulvet. I den halvtomme reol bagerst i lokalet står Bibelen, Koranen og andre religiøse tekster side om side.

»Jeg beder i alt fem bønner om dagen, så normalt beder jeg både min formiddagsbøn, eftermiddagsbøn og aftenbøn i lokalet her,« siger den medicinstuderende Jehad Barakji, som er glad for at kunne bruge bederummet, når han er på studiet.

Bederum har været et offentligt debatemne lige siden Panum Instituttet som det første danske universitet indrettede ét i 2001. Det var to muslimske piger, som sammen med studenterpræsten, Nikolaj Halvorsen, samlede opbakning til rummet fra 12 forskellige trosretninger på fakultetet.

Siden 2006 er der kommet flere bederum på de danske universiteter, og det har ad flere omgange givet anledning til heftig debat i offentligheden. I går blev der igen pustet liv i debatten, da Socialdemokraterne offentligt bakkede op om Dansk Folkepartis holdning til spørgsmålet om bederum. Sådan da. Partiets ordfører på sagen, Mattias Tesfaye, slog fast, at Socialdemokratiet ønsker et forbud. Men også, at man ikke ville stemme for forbuddet, før man havde endnu mere viden på området.

Siden da har debatten kørt for fuldt drøn. Blandt andet har direktør for Danske Universiteter, Jesper Langergaard, offentligt afvist behovet for et forbud mod bederum, mens undervisningsminister Merete Riisager (LA) og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) har meldt ud, at man i et hyrdebrev vil opfordre institutionerne til at lukke bederummene, men i øvrigt vil lade universiteterne bestemme selv.

I alt fem danske universiteter har i dag et bederum, som de alle er tilfredse med.

Mens kvinder i hvid kittel og tørklæde om hovedet suser forbi på Panum Instituttets gange, er den 19-årige medicinstuderende Jasmin Asheer lige blevet færdig med sin eftermiddagsbøn. Hun er glad for bederummet, som hun bruger dagligt, når hun er på studiet:

»Det er jo enormt dejligt, at der er et sted med den rigtige atmosfære til at bede en bøn og stresse lidt af fra studierne. Og det giver en rigtig god følelse af, at man er velkommen her, og at der er åbenhed generelt,« siger hun.

Hun beskriver bederummet som et frirum, hvor der er plads til alle, ligegyldigt om man er kristen, muslim, ateist eller andet, men hun fortæller også, at det mest er muslimer, der bruger rummet.

Bøn vil flytte ud på trapper og i kældre

22-årige Jehad Barakji, som også er daglig bruger af bederummet, tror ikke, at et forbud vil gøre andet end at sprede bønnerne ud på skolens trapper og gange:

»Det ville bare flytte det. Jeg tror ikke, at nogen muslimer, der beder, ville opgive bønnerne, hvis det blev lukket. Så hvis meningen er, at man vil forbyde bønnen, tror jeg ikke, at det vil lykkes med det her forslag. Det bliver bare mere besværligt, og så må vi sætte os på gangene eller andre steder,« siger Jehad Barakji.

At et forbud mod bederum ikke stopper bønnerne, er naboen til bederummet, studenterpræst på Panum Instituttet Nikolaj Halvorsen, helt enig i:

»Hvis rummet lukker, vil de bare gøre det andre steder som under trapper, i vaskerum og kældre. Så religionsdyrkelsen vil ikke forsvinde, det vil bare blive mere besværligt,« siger han.

Til gengæld frygter Nikolaj Halvorsen, at et forbud kan blive opfattet som en indskrænkelse af muslimernes mulighed for at praktisere deres religion.

»Det kan betyde, at de her mennesker føler, at der er stærke kræfter i Danmark, også politisk, der gør, at de ikke har lov til at dyrke deres religion, selv om de altid har boet her,« siger han.

Derfor er studenterpræsten bange for, at et forbud mod bederum, »som har fungeret godt i mange år«, kan give bagslag:

»Man bliver hele tiden presset og marginaliseret. Hver gang man forbyder noget, der ellers har fungeret godt i mange år, gør det, at man føler en stærk offentlig vilje imod en, og det kan netop give det bagslag, at nogen af dem rent faktisk bliver radikaliserede,« siger han.

Ingen af de brugere af bederummet på Panum Instituttet, som Berlingske var i kontakt med, kunne nikke genkendende til Mattias Tesfayes beskrivelser af et socialt pres til at praktisere islam i skoletiden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.