Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forbrugere tøver: Den klimavenlige pære sælger dårligt

Trods potentiale for store besparelser tøver forbrugerne med at skifte til de langt mindre strømforbrugende LED-pærer.

Meningen med EUs udfasning af den matte glødepære var, at forbrugerne i stedet skulle skrue de langt mindre strømforbrugende LED-pærer i lampefatningerne. Det skriver Politiken.

Men selv om det nye LED-lys er en god nyhed for både elregningen og klimaet, så udgør LED-pærer kun 20 procent af de pærer, der bliver solgt.

Direktør Anne Bay fra det uafhængige videncenter Dansk Center for Lys siger til Politiken:

»Det er ret fortvivlende, at forbrugerne er så langsomme til at tage LED til sig.«

LED-pærer er op til ti gange mere energieffektive end andre pærer og kan holde i 25 år. Forbrugerne kan dermed over tid spare op mod til 100 kroner om året per pære ved at skifte til LED. Selv traditionelle sparepærer kommer ifølge Politiken til kort over for LED.

Men i stedet for at vælge LED-pærer har forbrugerne kastet deres kærlighed på halogenpærer. En EU-rapport fra november beskriver ifølge Politiken, hvordan salget af sparepærer og LED samlet er faldet i antal, mens salget af halogenpærer er strøget i vejret.

Myndighedernes og producenternes rådgivning om LED har været for ringe, mener professor Paul Michael Petersen, som forsker i LED på DTU.

Han vurderer over for Politiken, at der er tale om et teknologiskift, som er lige så stort som springet fra olielampe til glødepære, men at mærkningen af lysets kvalitet er for ringe.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.