Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forbipasserende reddede 19-årig fra voldtægt i Hillerød

En kniv fik en gruppe til at fatte mistanke og tilkalde politiet. 27-årig er nu sigtet for voldtægtsforsøg.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

En 19-årig kvinde blev lidt efter klokken 01 natten til søndag forsøgt voldtaget i Hillerød. Forbipasserende greb dog ind og tilkaldte politiet, som anholdt en 27-årig mand.

Han bliver søndag fremstillet ved Retten i Hillerød med krav om varetægtsfængsling, oplyser vagtchef Erik Skriver fra Nordsjællands Politi.

»Pigen bliver overfaldet på Slangerupgade i Hillerød bymidte med halsgreb, og hun bliver truet med en kniv. Gerningsmanden siger, at nu vil han gennemføre en voldtægt,« fortæller Erik Skriver.

Mens offer og gerningsmand lå på jorden, passerede en gruppe forbi, som fattede mistanke.

»Først sagde gerningsmanden til dem på engelsk, at der var styr på situationen, og at de to kendte hinanden. Men da de forbipasserende så, at der lå en kniv på jorden, valgte de at kontakte politiet,« fortæller vagtchefen.

Der var en politipatrulje i nærheden, som hurtigt kom til gerningsstedet og anholdt den formodede voldtægtsmand.

Ved søndagens grundlovsforhør skal en dommer tage stilling til, om der er grundlag for at varetægtsfængsle den sigtede.

Vagtchefen kan ikke oplyse, hvordan den anholdte forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.