Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

ForældreIntra. Den smarte kontaktbog eller helvedes forgård?

Engang havde man kontaktbogen. I dag har man ForældreIntra, hvor mere end 150 millioner beskeder årligt sendes mellem lærere og forældre. Hver tiende forælder har oplevet beskeder på ForældreIntra, der har været grænseoverskridende.

Kristina Hobbs er en af dem, der ser ForældreIntra som mere end blot mails frem og tilbage. Det er et potentielt minefelt, der kan virke ekskluderende. »Vi skal huske på, hvor simpelt det i virkeligheden var før. Der var ingen forældre, der skrev noget til læreren. Og børnene kom selv hjem med sedler fra læreren. I dag skriver forældre til hinanden online, og det åbner op for fortolkning på en anden måde, siger hun.
Kristina Hobbs er en af dem, der ser ForældreIntra som mere end blot mails frem og tilbage. Det er et potentielt minefelt, der kan virke ekskluderende. »Vi skal huske på, hvor simpelt det i virkeligheden var før. Der var ingen forældre, der skrev noget til læreren. Og børnene kom selv hjem med sedler fra læreren. I dag skriver forældre til hinanden online, og det åbner op for fortolkning på en anden måde, siger hun.

Det moderne slag om at være den absolut bedste forælder udspiller sig i dag på ForældreIntra. Det er her, begrebet engagement dækker over langt mere, end at man husker at binde sit barns bøger ind og bager en drømmekage i ny og næ. Debattører har kaldt det en plage, hvor man skal læse lange mailkorrespondancer om alt fra fødselsdagsgaver, legeaftaler og hvem, der tager hvad med til den fælles morgenmad og hytteturen.

En ny TNS Gallup-måling foretaget for Berlingske viser, at ni ud af ti forældre er glade for at bruge ForældreIntra, men hver femte forældre svarer samtidig, at de ofte oplever overflødige beskeder på den online kommunikationsplatform. Dertil er mere end hver tiende stødt på beskeder, der har været grænseoverskridende i enten sprogbrug eller emne. Samme antal oplever et pres i forhold til at følge med på intrasystemet.

Skolebestyrelserne skal på banen

Hos forældreorganisationen Skole og Forældre kender landsformand Mette With Hagensen godt til problematikken. Det skrevne ord kan nemt kan blive opfattet anderledes, end det er ment, og beskeder kan nemt læses som negative.

»Der mangler en klar definition af, hvad der er skolens arbejde, og hvad der er forældrenes. Det handler i bund og grund om, at skolebestyrelserne skal skabe et princip om, hvordan man kommunikerer på Intra, og hvad det er for beskeder, der skal sendes af sted. Samtidig skal det også være et princip omkring, hvordan man håndterer de diskussioner, der opstår,« lyder det fra landsformanden.

Der er også brug for, at forældrene indgår i en dialog, hvor man forventningsafstemmer engagementet på den online kommunikationsplatform. Ellers kan det hurtigt munde ud i, at forældrenes iver efter at præstere ender i skuffelser og sure miner.

Hvor der tidligere ikke blev stillet spørgsmålstegn ved, at man som forældre udeblev fra et forældremøde, ligger der i dag et implicit pres på rigtigt mange forældre om, at man skal være på ForældreIntra i døgndrift og involverer sig i alle de ting, der sker på skolen.

»Vi skal være mere tydelige og turde have nogle forventninger til hinanden. Det kan være fint med månedlige vinkurser, hvis alle forældre er enige om, at det er sådan, tiden skal bruges, men vi må først forventnings­afstemme. Nogle steder er det blevet for meget, og forældrene har alt for store forventninger til hinanden. Derfor skal man have talt om, hvornår man rammer et niveau, hvor det er til gavn for børnenes trivsel, hvor alle forældrene samtidig kan følge med – og hvornår det tager overhånd,« siger Mette With Hagensen.

Løsningen er ikke brugervenlig nok

I år vil danske forældre have modtaget cirka 96 millioner beskeder gennem skolens intra-system, og de vil selv have sendt 57 millioner beskeder af sted til andre forældre. Når forældrene alligevel bryder etiketten om korte, præcise mails, mener Christiane Vejlø, digital trendanalytiker hos Elektronista, at det er et tegn på systemets egen svaghed. En svaghed, der skaber alenlange mailudvekslinger, hvor et forslag om en hyttetur bliver kvitteret med over 20 mails fra andre forældre, der bare tilkendegiver, at »det er en god idé«.

»Ulempen er helt klart, at man skal være vidne til hverdagsagtige debatter, som man egentlig godt kunne være foruden. Man er jo ved at dø, når man ser 57 ulæste beskeder, når man ikke har fået tjekket det. Man får stress over det, og det gør man, fordi platformen ikke er skruet ordentligt sammen,« siger hun.

Christiane Vejlø har selv en datter på syv år. Med sit hidtidige kendskab til systemet som mor mener hun ikke, at det er med til at skabe mere fællesskab. Det burde være mere Facebook-agtigt, hvor man kan like noget og dele fotos. I datterens klasse har de også talt om, hvorvidt man måske bare skulle oprette en lukket Facebook-gruppe.

»Der foregår ikke noget socialt liv dér, som jeg føler, at jeg går glip af. Hvis det var Facebook, kunne man jo kommentere langt mere. Der er relativt mange ting forbundet med forældrerollen i dag og mere, end da jeg selv var barn. Der er forældrefester, fælles morgenmad og forskellige afslutninger. Jeg tror dog ikke, det er ForældreIntra, der har været med til at skabe alt dét. Det fungerer det simpelthen for dårligt til.«

Kristina Hobbs er en af dem, der ser ForældreIntra som mere end blot mails frem og tilbage. Det er et potentielt minefelt, der kan virke ekskluderende. Til hverdag er hun blogger og hjemmegående mor til fem børn, hvoraf tre går i skole.

»Ynk og brokkeri hører ikke til på Intra«

»Faren er, at man kan få fyret nogle ting af lidt for hurtigt, uden at man tænker sig om. I gamle dage skrev man jo ikke side op og side ned i kontaktbogen. Vi skal huske på, hvor simpelt det i virkeligheden var før. Der var ingen forældre, der skrev noget til læreren. Og børnene kom selv hjem med sedler fra læreren. I dag skriver forældre til hinanden online, og det åbner op for fortolkning på en anden måde,« siger hun.

Hver gang et af hendes børn er begyndt i skole, har hun fået en kommunikationspolitik om, hvordan man skal agere på ForældreIntra. Noget, folk sjældent overholder.

»Hvis nogen eksempelvis føler, at de ikke kan deltage i et arrangement, skriver de: »Jeg kan ikke bage en kage, fordi sådan og sådan.« I stedet for bare at skrive, at de ikke har tid til at komme med en kage. Det er jo ligegyldigt, hvorfor folk ikke kan komme. Den slags kan man tage op på et forældremøde, hvor man sidder sammen og snakker. Ynk og brokkeri hører heller ikke til på ForældreIntra.«

Et af de værste eksempler på mailudvekslinger er ifølge Kristina Hobbs nyklassikeren om, hvordan man giver hinanden fødselsdagsgaver i klassen. Det kan let afskrives som et first world problem, men udstiller alligevel, hvordan forældreengagement anno 2015 tager sig ud, og hvordan opfattelsen af en henholdsvis dårlig – og god forælder – er.

»Det er altid meget følelsesladet. Det stikker altid helt af. I min søns klasse var vi blevet enige på et forældremøde om, at vi skulle give en fælles gave. Tre af forældrene havde ikke været med på det møde, og de genåbnede så snakken på ForældreIntra. De var uenige i beslutningen. De mente, at børnene skulle komme med individuelle fødselsdagsgaver, der skulle være hjemmelavede. Og så begyndte folk at diskutere.«

ForældreIntra kan forebygge mobning

Vi skal ikke tilbage til sedlerne, der på magisk vis altid forsvandt fra skoletasken. Intra har vist sit værd, når det kommer til at forebygge mobberi i klassen. Derfor læser Kristina Hobbs alle mails om fødselsdagsinvitationer, trivselsgrupper, legegrupper og fælles morgenmad. Aftenarrangementer kommer hun aldrig selv til. Ligesom hun heller ikke bider på den udbredte tendens med forældrefester, hvor man mødes uden børn. Til gengæld kaster hun gerne en masse energi i at bage en kage.

»Der er argumentet om, at da forældre selv gik i skole, var der slet ikke så mange arrangementer. Dengang kendte forældrene måske ikke hinanden lige så godt, som de gør i dag. Dengang var der børn, der var fuldstændig anonyme i klasserne. Når vi forældre kender hinanden godt, er det lettere at snakke om problemerne. At koordinere sådanne arrangementer går lettere, når man har ForældreIntra og lige kan smide en mail.«

Kristina Hobbs er stødt på andre forældre, der har været provokerede af både ForældreIntra og mængden af arrangementer, der bliver arrangeret i det forum. Hun har også mødt forældre fra eget netværk, der har haft det vanskeligt med det overskud, hun selv forsøger at udvise.

Engang gjorde hun ekstra meget ud af sin datters legegruppeaftale, der faldt sammen med Halloween. Noget, der ikke faldt i god jord hos alle voksne i klassen. Efterfølgende måtte hun lidt undskyldende forklare, at barren ikke skulle sættes så højt hver gang.

»Jeg kan ikke se, hvorfor det skal være moderne at skælde ud på dem, der gør sig umage. Man kan hurtigt gennemskue, at det handler om usikkerhed. Hvis det ikke gør det, lad os da tale om det. Jeg kan godt se, at folk nogle gange bliver provokeret af sådan én som mig, der gør meget ud af et arrangement. Det dækker jo også over, at der er nogle ting, som jeg slet ikke deltager i. Det skal ikke være så smalsporet, at vi alle skal leve på samme måde.«

I dag undrer Kristina Hobbs sig stadig over, hvor svært det er for forældre at sige nej tak til de sagte og usagte forventninger, der hver dag over hele landet lander i mailbakken på ForældreIntra.

»Jeg tror, at danskerne er lidt konfliktsky. Ræk nu bare fingeren op og sig fra. Når folk endelig så får sagt noget, er det en bombe, de har siddet på. Man skal bare holde sig for øje, at vi signalerer nogle ting til vores børn omkring social ageren på deres egen arbejdsplads, som er skolen. Der skal vi opføre os ordentligt og være deltagende. Hvis man ikke gider alle de arrangementer, skal man vedkende sig det og forklare det til sit barn. Så må man yde en indsats i forhold til sit barns sociale relationer på en anden måde.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.