Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forældre til jetski-dræbt: Vores datter nød livet i Danmark

Forældrene til den unge kvinde, der døde lørdag aften, fortryder ikke, at de lod deres datter rejse til Danmark.

Betjente arbejder ved Langebro i København, lørdag den 6. maj 2017. En større ulykke har fundet sted lørdag aften i Københavns Havn. En kvinde meldes omkommet, mens mindst seks personer er kommet til skade ved ulykken, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse. Ulykken skete kort før klokken 19.43 ved Langebro i København, hvor en eller flere jetski påsejlede en båd. Kort inden ulykken havde flere vidner alarmeret politiet om, at der sejlede jetski rundt i havnen. Politiet var derfor sejlet ud til området og så, at en båd blev påsejlet.
Betjente arbejder ved Langebro i København, lørdag den 6. maj 2017. En større ulykke har fundet sted lørdag aften i Københavns Havn. En kvinde meldes omkommet, mens mindst seks personer er kommet til skade ved ulykken, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse. Ulykken skete kort før klokken 19.43 ved Langebro i København, hvor en eller flere jetski påsejlede en båd. Kort inden ulykken havde flere vidner alarmeret politiet om, at der sejlede jetski rundt i havnen. Politiet var derfor sejlet ud til området og så, at en båd blev påsejlet.

For under to døgn siden omkom deres datter, som sejlede i en udlejningsbåd ved Langebro i København og blev ramt af en eller flere jetski.

I går tog de turen fra Louisiana i USA til København, og nu er de så på Islands Brygge i København, hvor der er lagt blomster, lys og håndskrevne hilsner til datteren fra datterens venner og andre forbipasserende københavnere. De stirrer udover vandet og de mange blomster.

- Blomsterne får mig til at føle, at vi ikke er alene. Vores datter har venner omkring sig, som elsker hende. Jeg føler, at alle står sammen og prøver at få så meget kærlighed ud af denne her tragiske situation som muligt, siger moderen til DR P4 København.

Selvom hun er fattet, så er det endnu ikke helt gået op for hende, hvad der er sket med hendes datter:

- Jeg tror ikke, man kan være forberedt på at få sådan en besked. Det er enhver forældres mareridt at få at vide, siger hun til DR P4 København.

Datteren var på udvekslingsophold i København. Hun har været i Danmark siden april.

Selvom ulykken skete, mens deres datter var væk fra hjemmet i Louisiana, fortryder faderen ikke, at de sendte hende afsted til Danmark:

- Nej. Der er risici i livet lige meget, hvor du tager hen, siger han til DR P4 København.

Heller ikke moderen fortryder, at de lod deres datter tage til Danmark. Hun kan ifølge moderen ser tilbage på sin tid i Danmark med stor glæde:

- Hun havde det så sjovt her i København og elskede byen og nød sit liv helt til hendes død. Hun nød livet her og fik venner og glade minder her, og jeg er glad for, at hun fik den oplevelse.

På grund af navneforbud i sagen nævner DR ikke navne på forældrene eller offeret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.