Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forældre køber mere smertestillende medicin til deres børn

Salget af smertestillende medicin til børn er steget markant de sidste 15 år, viser nye tal.

I 2000 blev der solgt knap 278.000 pakninger af Panodil Junior i flydende form eller pilleform. I 2015 blev der solgt knap 473.000 pakninger. Scanpix/Allan Lundgren
I 2000 blev der solgt knap 278.000 pakninger af Panodil Junior i flydende form eller pilleform. I 2015 blev der solgt knap 473.000 pakninger. Scanpix/Allan Lundgren

Børnefamilier køber langt flere pakninger af Panodil Junior i dag, end det var tilfældet i 2000. Det viser statistik fra Medstat.dk, skriver dr.dk.

I 2000 blev der solgt knap 278.000 pakninger af Panodil Junior i flydende form eller pilleform. I 2015 blev der solgt knap 473.000 pakninger.

Selv om Panodil Junior er et svagt smertestillende middel, skal man kun give det til sine børn, hvis det er nødvendigt, pointerer Line Michan, som er chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen.

»Selv om det kan fås i en flydende form, der smager sødt, så er det altså medicin, og det skal ikke bruges ukritisk,« siger hun til DR.

Hun siger samtidig, at det er vigtigt, at man ikke skræmmer forældre fra at bruge smertestillende medicin til deres børn, hvis de er syge med eksempelvis høj feber, influenza eller lungebetændelse.

Formand for de praktiserende læger i Syddanmark, Jørgen Skadborg, har svært ved at forklare, hvorfor salget af smertestillende medicin til børn er steget markant.

Det kan dog muligvis skyldes, at forældrene er pressede på jobbet, og derfor er tilbøjelige til at bruge smertestillende, så børnene kan komme hurtigere tilbage i institution.

»Jeg tror, at hr. og fru Danmark helt generelt er presset på arbejdsmarkedet, og så bliver man nødt til at aflevere barnet, selv om man helst ville have brugt en dag mere på sofaen med barnet,« siger han til DR.

Salget af Pinex Junior er ligeledes steget i perioden. I 2015 blev der solgt 45.000 pakninger i flydende form eller pilleform. I 2007, som er det første år, man har sammenlignelige data fra, blev der solgt cirka 34.200 pakninger

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.