Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forældre frifindes efter mere end 300 dage i fængsel

En mor og hendes mand fra Sydsjælland går fri for anklager om misbrug af kvindens datter gennem en årrække.

Næstved. En 49-årig mor og hendes 40-årige mand, der har siddet varetægtsfængslet i 320 dage, er tirsdag formiddag blevet løsladt.

Parret var anklaget for seksuelle overgreb mod kvindes nu 12-årige datter gennem en længere periode, men et nævningeting i Retten i Næstved har frifundet begge.

Begge de tiltalte var anklaget for voldtægt og andet seksuelt forhold til en pige under 12 år. Kvinden var endvidere tiltalt for incest mod datteren.

Sagen var rejst som en nævningesag. Det betyder, at anklageren gik efter mere end fire års fængsel.

Men et flertal i retten finder ikke grundlag for, at parret er skyldige.

En enkelt nævning finder dog, at det var bevist, at de tiltalte, omend i mindre omfang end de var tiltalt for, havde begået en række seksuelle overgreb mod pigen.

Men det er de resterende fem nævninger samt tre juridiske dommere ikke enige i.

Dermed er parret, der har været varetægtsfængslet siden 17. marts 2017, blevet løsladt ved domsafsigelsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.