Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forældre: Åbningstider i børnehaver er håbløse

Forældrene skal have flere valgmuligheder for at få passet deres børn på skæve tidspunkter, lyder det fra Projekt Børnepasning, der kalder den nuværende struktur gammeldags.

Det er ikke alle forældre, der har mulighed for at passe deres job og samtidig nå at hente deres barn i børnehaven inden pædagogen skal hjem klokken 17.

Mange danskere har skæve arbejdstider, og knap halvdelen af småbørnsforældre synes ikke, at daginstitutionernes åbningstider passer godt sammen med deres arbejdstider, viser en ny undersøgelse blandt fagforbundet HKs medlemmer, som Epinion har lavet for Ugebrevet A4.

Den holdning deler man i Projekt Børnepasning, der arbejder for at få mere fleksible åbningstider i børnehaver og vuggestuer.

»Daginstitutionernes åbningstider afspejler ikke samfundet behov for børnepasning. Lukkeloven er blevet ophævet, og balancen mellem arbejdsliv og familieliv er blevet en bredere definition. Folk arbejder på andre tidspunkter end i det traditionelle industrisamfund, hvor man arbejdede 7-16,« siger projektleder Lone Jakobsgaard.

»Vi synes, der skal være mulighed for det totalt fleksible valg. Familier arbejder både skævt og skiftende, men det har ikke noget reelt valg for børnepasning,« siger hun.

Udviklingen er tværtimod i visse tilfælde gået den anden vej. I 2008 holdt den gennemsnitlige daginstitution åbent i 51,5 timer om ugen, mens der kun var lys bag vinduerne i 51,3 timer om ugen i 2013, viser en undersøgelse fra Projekt Børnepasning. Det svarer til et fald på 18 minutter.

Kun 11 af landets 2.048 institutioner tilbyder pasning efter klokken 18, viser en optælling.

Men det er faktisk svært overhovedet at danne sig et overblik over pasningstilbuddene i de forskellige kommuner, påpeger projektlederen. De data, man har adgang til, både hos kommunerne selv, Indenrigsministeriet eller igennem Danmarks Statistik, giver ikke det fulde billede. Og det er et problem:

»Hvis man skal tilrettelægge et pasningslandkort, der afspejler vores samfund, bliver vi nødt til at vide, hvordan virkeligheden ser ud. Og derudfra beslutte, hvad vi som samfund vil med børnepasning,« siger Lone Jakobsgaard, der opfordrer Folketinget til at tage affære:

»Kommunerne har ansvaret, men Christiansborg-politikerne kunne starte med at lave en ordentlig ramme, som kommunerne så skal efterleve.«

Projekt Børnepasning består af en række organisationer og virksomheder, blandt andre DSB, LO Dansk Erhverv, DA og BUPL.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.